Torvegade 14,
7600 Struer
VELHOLDT VILLA I TRE PLAN MIDT I STRUEREr I familien, der leder efter en velholdt og indbydende ejendom i tre plan, hvor der er plads til jer alle både inde og ude? Og er det kun et plus for jer at bo centralt og tæt på vandet? Hvis ja, så er netop denne bolig noget for jer!
Denne flotte og charmerende villa fordeler sig ud på tre plan, og allerede i entréen i stueplan bliver I mødt af betagende detaljer som den nydelige trappe og de smukke døre. Fra entréen er der indgang til toilettet, der fremstår i velholdt stand, mens I ligeledes har indgang til det hyggelige alrum, hvor hele familien kan samles om maden, fødselsdagsbollerne eller brætspillet. Her lægger I også mærke til det fine trægulv, som pryder boligen, og så er her direkte udgang til terrassen, så fuglekvidder, solstråler og let, hyggelig regn forener natur med hus. I forlængelse af alrummet finder I køkkenet, der er i god stand med praktiske opbevaringsmuligheder. Gennem den stemningsfulde dobbeltdør træder I ind i den rummelige stue, og herfra er der indgang til et af husets værelser. På 1. sal bliver I mødt af et repos, to store værelser, et rum med flere anvendelsesmuligheder og et lyst og pænt badeværelse. Kælderen med egen indgang byder på praktiske rum, og her får I fornøjelsen af to disponible rum, et vaskerum og en gang.
Selve ejendommen er opført i 1935, og til denne medfølger der attraktive detaljer såom den nyere terrasse, hvor der er masser af plads til havemøbler, liggestole, grill og potteplanter. Derudover får I glæden ved en nyere have med flere hyggelige kroge og et nyere tag.
Det betagende hus er beliggende meget centralt i Struer, hvilket betyder, at I fra adressen har hurtig og nem adgang til alle gøremål i hverdagen. Nærmeste supermarked er kun 140 meter væk, mens I finder et varieret udvalg af spisesteder og handelsliv inden for 500 meter. I har ligeledes få hundrede meter til havn og vand, og så byder byen på flere kulturelle oplevelser som Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum, Struer Museum og biograf. Fra hjemmet har I kun halvanden kilometer til både sportshal og svømmehal, og I er omgivet af grønne områder som Lystanlægget. Både gymnasium, folkeskole og børneinstitution er inden for gå- og cykelafstand, og fra boligen har I kun fire minutters gang til Struer St., mens I også er omgivet af byens og egnens busruter. Derudover går der kun tre minutter, før I befinder jer på Holstebrovej, der tager jer til Holstebro på under 20 minutter.
Vi glæder os til at fremvise for jer!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!