Halvrebene 90, Helberskov,
9560 Hadsund
Velkommen til Halvrebene 90 - et helt fantastisk fritidshus, højt placeret og med en betagende udsigt ud over Kattegat. Dette charmerende træfritidshus pryder en rummelig grund, komplet med carport, udhus og en pizzaovn i haven.
Ved ankomsten mødes du af en lys entre, ideel til opbevaring af overtøj og andet udstyr. Træder du indenfor, bliver du mødt af et lyst og åbent køkkenalrum med store vinduespartier, der lader lyset strømme ind. Det lysegrå og moderne køkken er hjertet af rummet og fungerer smukt som en skillevæg mellem spise- og opholdsstuen. Fra køkkenet kan du komme ud på en dejlig stenterrasse, hvor udsigten kan nydes i fulde drag.
Sommerhuset byder på to lyse badeværelser samt et behageligt soveværelse samt 2 hemse. Soveværelset, beliggende i stueplan, er rummeligt og indbydende, en hems er placeret ved køkkenalrummet, og den anden er placeret i tagetagen og giver en helt unik udsigt, der skal opleves. Yderligere kan du slappe af i endnu en stue, hvorfra du finder en fin overdækket terrasse, hvor du kan nyde den betagende udsigt i alle vejrforhold.
Dette smukke sommerhus er blevet moderniseret og opdateret med tiden, samtidig med at det bevarer den charmerende sommerhusstemning.
Beliggende kun få 100-meter fra Kattegat, er der rig mulighed for at nyde strandlivet og det maritime miljø, hvor der venter to gode badebroer.
Du har knap 20 minutter til Øster Hurup hvor en skøn hvid sandstrand venter, ideel til børn med lavt vand langt ud. Her kan du også dyrke diverse vandsportsgrene som kajak, Stand Up Paddling og lystsejlads. Havnen i Øster Hurup er altid et besøg værd, hvor du kan nyde den maritime stemning eller måske indtage en lækker frokost på en af de hyggelige restauranter.
Halvrebene 90 er et tilflugtssted ved Kattegat, hvor du kan opleve ro, flot natur og en ægte sommerhusstemning. Ring for en fremvisning alle ugens 7 dage på 9857 5777
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!