Bondes Bakke 24, Øster Hurup,
9560 Hadsund
Velkommen til Bondes Bakke 24 - Her får du muligheden for at erhverve dig et fantastisk fritidshus fra 2023 på en af Øster Hurups bedste beliggenheder. Herfra har du fantastisk udsigt til smukke Kattegat og få hundrede meter ned til det dejlige badevand.Fritidshuset er opført i nogle flotte kvalitetsmaterialer og indeholder: Fin entré med gulvvarme og god plads til at hænge overtøjet. Stort lyst køkken med en fin køkkenø, som giver god rummelighed, når familien samles om madlavningen. I alrummet har du de flotteste plankegulve og store lækre skydedøre med direkte udgang til fritidshusets store flotte træterrasse, hvor du kan placere dig efter solens stråler. Skøn stue, der er åbnet op i kip; her er store gulv-til-loft vinduespartier, der giver et skønt lysindfald og sørger for, at udsigten til Kattegat kan nydes i fulde drag. Der er 3 gode og rummelige værelser med indbygget skabe i ét af værelserne. Badeværelse med bruseniche og gulvvarme.
Her er en 1.231 m2 stor grund, som primært er udlagt i græs. Her er der rig mulighed for børnene at boltre sig med spil og leg, mens de voksne kan slappe af fra hverdagens stress og jag. Derudover er der et isoleret udhus, hvor der ville være mulighed for at lave ekstra sovepladser. Derudover er der etskønt vildmarksbad, hvor man rigtigt kan nyde et godt glas rosé året rundt.
Fra fritidshuset er der kort afstand til badebro og godt badevand. Fra Bondes Bakke har du cykelsti til både Als og Øster Hurup, hvor du finder indkøb, bager, slagter og restauranter. I feriebyen Øster Hurup finder du ligeledes badeland, legeland og et super hyggeligt havnemiljø, samt nogle lækre restauranter.
Fritidshuset er udlejet igennem Novasol med en forventet lejeindtægt på kr. 100.000 - 120.000.
Kunne det fantastiske fritidshus være noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning på tlf. 88 70 50 95.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!