Askevej 10, Laurbjerg,
8870 Langå
På en rolig villavej i Laurbjerg ligger denne charmerende og velholdte villa og venter på nye ejere. Selve grundarealet udgør 676 kvadratmeter, mens villaen byder på 110 gode boligkvadratmeter. Når I træder ind ad hoveddøren, kommer I ind i en entré, hvor der er plads til overtøjet. Dernæst kommer I ind i den hyggelige og rummelige stue, som har plads til såvel spise- som sofaområde. Her er der ligeledes udgang til en skøn flisebelagt terrasse, hvorfra sommermånederne kan nydes. Køkkenet fremstår lyst og originalt med god skabsplads, en mindre spiseplads samt et fint kig ud til haven. Villaens badeværelse fremstår ligesom køkkenet lyst og originalt med separat brus. Slutteligt indeholder stueplanen på tre gode og regulære værelser, hvoraf det ene har udgang til terrassen.
Den mulighedsrige kælder udgør 30 kvadratmeter og byder på et vaskerum, hvor I med fordel kan installere vaskefaciliteter, samt fire disponible rum.
Udemiljøet består - foruden den flisebelagte terrasse - af en skøn og stor have, som er nem at holde. Hertil hører også et fint drivhus samt flagstang. Herudover får I en carport på 25 kvadratmeter, hvorfra haven kan tilgås.
I tilgår nemt alle hverdagens fornødenheder i Laurbjerg, og til børnefamilien er der kun få minutters gang til Lilleåskolen, så børnene nemt kan komme i skole. Indkøbene kan foretages i Min Købmand, som er beliggende få hundrede meter væk, og I bliver en del af et levende bymiljø med mulighed for idræt i den lokale klub, Houlbjerg-Laurbjerg IF. Fra ejendommen tager det ikke mere end 10 minutter at køre til Hadsten, mens Randers er 12 minutter væk, når I har brug for et større bymiljø med specialbutikker.
Har villaen vakt jeres interesse? Så tøv ikke med at kontakte os allerede i dag for en fremvisning på tlf. 86 46 95 00. Vi er tilgængelige alle ugens 7 dage.
Velkommen til Askevej 10!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!