Amandasvej 14, Trend,
9670 Løgstør
DRØMMER DU OM ET SOMMERHUS I ROLIGE OMGIVELSER? Velkommen til Amandasvej 14 - et charmerende og velholdt sommerhus i det naturskønne område Trend. Dette sommerhus er den perfekte kombination af hygge og moderne komfort – et sted hvor man virkelig kan finde ro og nyde feriestunderne.
Sommerhuset byder på to rummelige værelser, begge med plads til dobbeltsenge eller køjesenge, alt efter behov. Huset har desuden et moderniseret køkkenalrum fra 2022 med flot, tidssvarende gulv og et stilrent køkken, der gør madlavningen til en fornøjelse. I den hyggelige stue kan familien samles, og fra stuen er der direkte udgang til en overdækket terrasse – ideel til udendørsmåltider og afslapning, uanset vejret.
Huset har et skønt lysindfald, som giver en varm og indbydende atmosfære. Badeværelset er lyst og charmerende og har en rummelig bruseniche.
Desuden er sommerhuset udstyret med en ny luft-til-luft varmepumpe fra 2024, som sikrer en energieffektiv opvarmning året rundt. Derudover er der også en hyggelig brændeovn, hvor familien kan samles omkring.
Trend er kendt for sin smukke natur og rolige atmosfære, kun en kort gåtur fra Limfjorden og de omkringliggende skove. Her er der mulighed for både vandre- og cykelture, fiskeri og afslapning ved vandet. Området har en afslappet atmosfære og er et ideelt tilflugtssted for dem, der søger et frirum væk fra hverdagens stress og jag.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!