Aggersundvej 42,
9690 Fjerritslev
CHARMERENDE FAMILIEHUS PÅ SKØN GRUNDI hyggelige, driftige og naturskønne Fjerritslev har I nu mulighed for at flytte ind i lyse, veltænkte og indbydende kvadratmeter, der bestemt kan vise sig at være den helt rette vinder for jer!
I har at gøre med 80 kvadratmeter på stueplan, 50 mere ovenpå - alle 130 velplacerede - og med en 80 kvadratmeter stor kælder oveni er der ikke et øje tørt. Stueplan folder sig ud på entréen, der fordeler et køkken, en stor stue, et værelse og et badeværelse. Ovenpå gemmer sig en repos, som yderligere giver adgang til tre værelser samt endnu et badeværelse, og i kælderen får I flere disponible rum og et godt vaskerum. Køkkenet hylder den landlige stil, og her kan tiden gladeligt tikke afsted i de rummelige omgivelser, der lader de små være med i foretagendet.
Her er nemlig plads til en køkkenø, og med et skønt lysindfald er det et behageligt rum at færdes i. Den flydende forbindelse mellem fællesarealerne er yderst velfungerende til familiens færden og forskellige dagsordener, der forbinder jer på trods. Stuen er stor, så I nemt kan invitere gæster over, og med en karnapinspireret lomme i midten får I både plads til et ekstra afslappende miljø og et vindende lysindfald fra hele tre verdenshjørner ind i hjemmet. Husets badeværelser er der ikke en finger at sætte på - her kan morgenerne forløbe gnidningsfrit, og slutteligt understreger husets værelser boligens gennemgående veltrimmethed: Det er lige til at pakke flyttekasserne ud i!
Fra kælderen har I yderligere adgang til bilen, der kan stå tørt og godt, og uden en skæv carport på grunden får matriklens godt 1100 kvadratmeter lov at stå pænt og indbydende frem til alle tider. En omgivende træpragt sikrer jer private arealer i sommermånederne med hyggelige kroge, og græsplænen inviterer til jonglering, vejrmøller og andre udendørs fornøjelser - alt imens I også kan nyde godt af den allerbedste sol fra det sydvestvendte terrasseområde.
I skal knap en halv kilometer for at få indkøbene i hus, og med skole og et aktivt foreningsliv sætter adressen kryds ved alle praktikaliteter. Det samme gælder naturen, som Han Herred betoner: I befinder jer lige mellem hav og fjord, og med mark, stor himmelhvælving og skov i den umiddelbare nærhed kan I roligt suge luften helt ned i lungerne. Med byer som Brovst og Thisted mod øst og vest samt godt tre kvarter til Aalborg får I samtidig endnu mere byliv inden for rækkevidde.
Kom endelig ud og mærk husets atmosfære!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!