Møllebakken 3,
9560 Hadsund
På en rolig og attraktiv adresse finder du Møllebakken 3 – et klassisk rødstenshus med masser af charme og funktionelle løsninger. Boligen egner sig perfekt til både førstegangskøberen, den lille familie eller senioren, der ønsker en overskuelig og velindrettet bolig.Ved ankomst bliver du mødt af en god indkørsel, der fører direkte til carporten – praktisk og bekvemt i hverdagen. Her finder du også to tilhørende skure med mange anvendelsesmuligheder. Hvad end du drømmer om et hobbyværksted, ekstra opbevaringsplads eller plads til haveredskaberne, får du her fleksible kvadratmeter. Fra det ene skur er der desuden direkte adgang til husets skønne terrasse – en herlig detalje, der gør det let at bevæge sig mellem ude- og inderum.
Indenfor byder boligen på en rummelig entré med god plads til overtøj og fodtøj. Herfra er der adgang til boligens badeværelse, som er indrettet med både brus og vaskesøjle samt videre adgang til et af husets værelser. Entréen fungerer som fordelingsgang og giver også adgang til endnu et regulært værelse samt et lyst og funktionelt køkken med god skabsplads. Fra køkkenet er der adgang til et ekstra rum, som oplagt kan benyttes som opbevaring, viktualierum eller måske et lille kontor.
Boligens stue og spisestue fremstår lys og indbydende med plads til både spisebord og sofagruppe. Herfra er der direkte udgang til terrassen, som ligger perfekt i forhold til solen og inviterer til afslapning og samvær i sommermånederne. Haven er nem at holde og overskuelig i størrelsen – her er der rig mulighed for at nyde udendørslivet uden større vedligehold.
Du er godt beliggende i Hadsund, hvor der ikke er langt til hverdagens nødvendigheder. Du ligger tæt på alt hvad Hadsund by har at byde på, indkøb, gågade, butikscenter og kulturcenter.
Alt i alt får du her en bolig med en god planløsning, trygge rammer og fine udendørsarealer – lige til at flytte ind i eller modernisere efter egne ønsker.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!