Hybenvej 23, Als,
9560 Hadsund
Velkommen til en velholdt og indflytningsklar villa for enden af lukket villavej, perfekt for familien, der drømmer om fredelige omgivelser tæt på alt, hvad hverdagen kræver. Beliggende for enden af en rolig villavej i Als finder du denne skønne ejendom, som kombinerer moderne komfort med nærhed til skole, indkøb, natur og Kattegat.Boligen byder på 160 lyse og funktionelle kvadratmeter i 1 plan, som suppleres af en anvendelig kælder på 80 m². Ejendommen er løbende moderniseret og fremstår lys og imødekommende – et hjem, der straks føles rart at træde ind i.
Ved indgangen mødes du af en rummelig entré med god plads til jakker og sko samt adgang til kælderen. Videre indenfor finder du et lyst og rummeligt køkken, hvor der er rigelig plads til både madlavning og en hyggelig spiseplads. Køkkenet ligger i åben forbindelse med en stor og indbydende dagligstue, som har plads til hele familien. Her er også en hyggelig pejseindsats, der skaber varme og stemning, og en direkte udgang til en flisebelagt terrasse, som er ideel til sommerens grillaftener. Hvis vejret ikke indbyder til udendørs aktiviteter, er der også en spisestue, hvor der er plads til at samle både familie og venner.
Boligen rummer fire værelser, hvoraf det ene har direkte udgang til terrassen. Alle værelserne er lyse og rummelige, og der er masser af muligheder for at indrette både børneværelser, hjemmekontor eller gæsteværelser. Badeværelset er i samme lyse stil som resten af huset, med bruseniche og et tilstødende vaskerum med plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Derudover er der et ekstra gæstetoilet.
Kælderen byder på masser af anvendelige kvadratmeter med tre gode disponible rum og et stort multirum med egen bar, perfekt til hyggeaftener med venner eller børnefødselsdage. Der er også udendørs adgang til kælderen.
Grunden er anlagt med en og nem have, primært med græs, hvilket gør den ideel til både leg og afslapning. Her er også en garage og et redskabsskur, som giver ekstra opbevaringsplads. Fra grunden er der stisystemer direkte til både skole, sportshal og stadion, så børnene trygt kan færdes på egen hånd.
Als er kendt for sit stærke fællesskab og aktive lokalliv. Byen byder på en stor Meny, bager og slagter, så alle hverdagens gøremål kan klares lokalt. Her får I muligheden for at skabe rammerne om et dejligt familieliv i naturskønne og trygge omgivelser.
Kontakt os allerede i dag på 98 57 57 77, hvis denne skønne villa kunne være jeres næste hjem
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!