Højtoften 15, Als,
9560 Hadsund
Drømmer du om et hjem med betagende udsigt, masser af plads og nærhed til både by og natur? Velkommen til Højtoften 15!Beliggenhed
Perfekt placeret på en rolig blind villavej i Als by, hvor du finder alt, hvad du har brug for i hverdagen: en stor MENY, bager, slagter, pizzeria og om sommeren en skøn badebro og arrangementer. Du har få 100-meter ned til Kattegat! På blot 10 minutter når du Øster Hurup, kendt for sin fantastiske badestrand og koncerter, biltræf, loppemarkeder mm. På et kvarter når du Hadsund med charmerende havnemiljøer, biograf, butikker og caféer.
Udearealer
Betagende udsigt over Kattegat og Mariager Fjord, stor nem have udlagt i græs og beliggende op af et stort grønt areal. Den store fliseterrasse, der snor sig om huset, gør det muligt at nyde solen hele dagen. En del af terrassen er overdækket. Indkørslen i grus fører til en carport, der nemt kan lukkes af som garage.
Stueplan - Stor, lys stue med plads til både tv-afdeling og spisestue, og med direkte udgang til terrassen. Køkkenet fra 2014 er holdt i stilrent sort-hvidt design og har en spiseplads. Et rummeligt badeværelse med både badekar og bruseniche, et praktisk bryggers med direkte adgang udefra, og et værelse med udgang til terrassen. Stueplan fungerer ideelt som forældreafdeling.
1. sal – er indrettet med endnu en stor stue, hvorfra der er udgang til en altan med fantastisk udsigt. Her er yderligere tre gode værelser og et badeværelse med bruseniche – perfekt som børne- teenageafdeling, eller plads til hjemmekontor, træning, gæsteværelse mm.
Kælderen – tilbyder flere disponible rum og direkte adgang fra carporten.
Her får du plads til hele familien, en drømmebeliggenhed tæt på både natur og byliv. Lyder det som noget for dig? Kontakt os for en fremvisning på tlf: 98 57 57 77
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!