Højmarken 3,
9560 Hadsund
Her udbydes en rigtig fin villa på ugeneret grund i Højmarken. Her bor du tæt ved skøn afvekslende skov og natur, hvor du og din familie kan nyde tilværelsen med de mange andre børnefamilier i området. Højmarken ligger ved skoven Lindalene og med 5 min. gang til Hadsund by, hvor der er indkøb, skole med svømmehal og adskillige muligheder for fritidsaktiviteter i sportshal, på vandet mm. Fra Højmarken er der ca. 20- 25 min. kørsel til Hobro og Randers, samt kun ca. 30 min. kørsel til det nye supersygehus i Aalborg. Se mere om Mariagerfjords skønne natur og mange muligheder på: mariagerfjordguiden.dkVillaen er opført i 2001 i gode gedigne materialer og fremstår flot og indbydende. Indeholder: stor entré, bryggers med vaske arrangement og god skabsplads, dejlig stue med store vinduespartier, køkken/alrum med udgang til skøn sydvendt terrasse, stort badeværelse med hjørnebadekar og bruseniche,gæstebadeværelse med bruseniche, soveværelse med udgang til haven og stort walk-in closet, samt 3 børneværelser, hvor det ene nu bruges som kontor. Der er gulvvarme i hele huset.
I haven er der et nyere skønt orangeri, hvor sommer aftenerne virkelig kan nydes i den helt aflukkede have!
Der er endvidere en fin garage med el-port, samt godt værkstedsrum i tilknytning hertil. Der er ligeledesen flisebelagt indkørsel og sti ind til villaen, som omkranses af de flotte bøgehække, som gør at du og din familie ugeneret kan nyde tilværelsen i haven og på de 2 skønne terrasser.
Der er forberedt til separatkloakering på grunden.
Søger du en 1-plans villa i attraktivt område med kort afstand til byen og dejlig natur, er denne villa absolut et besøg værd. Ring 98 57 57 77 for en fremvisning heraf.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!