Alsvej 118, Buddum,
9560 Hadsund
Velkommen til Alsvej 118, en idyllisk ejendom beliggende i naturskønne omgivelser nær Hadsund. Her får du en rummelig bolig på 117 m², suppleret af flere anvendelige udhuse – alt sammen placeret på en imponerende grund på 7.389 m².Når du træder indenfor, mødes du af en entré med plads til sko og overtøj. Herfra går du videre ind i spisestuen, hvorfra der er direkte adgang til den skønne, flisebelagte terrasse – perfekt til sommerens grillaftener. Spisestuen forbinder også til køkkenet, som ligger i åben forbindelse med den rummelige og hyggelige stue, hvor brændeovnen skaber en varm og indbydende atmosfære.
I stueplan finder du desuden et badeværelse samt et disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder. Fra stuen fører en trappe dig op til førstesalen, hvor et lyst repos skaber mulighed for en lille opholdsstue. Heroppe finder du også to værelser, hvoraf det ene har udgang til en dejlig altan med udsigt over den store grund.
Ejendommen rummer flere anvendelige udhuse, der åbner op for et væld af muligheder. I forlængelse af huset finder du et udhus med fire disponible rum, der kan indrettes som værelser, samt endnu et badeværelse. Derudover er der et bryggers med vaskeplads. De øvrige udhuse giver plads til opbevaring, værksted eller hobbyaktiviteter – kun fantasien sætter grænser!
Du er beliggende kun 5 minutters køretur ind til Als by, hvor der er skole, indkøbsmulighed og slagter. Derudover ligger du også kun 10 minutters køretur fra Hadsund, hvor du har bredere udvalg af indkøbsmuligheder, gågade, butikscenter og kulturcenter.
Drømmer du om en ejendom med masser af plads både inde og ude? Så er Alsvej 118 helt sikkert et besøg værd! Kontakt os i dag for en fremvisning på 98 57 57 77. Vi glæder os til at vise boligen frem!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!