Heimdalsvej 5,
7500 Holstebro
Velkommen til Heimdalsvej 5!En dejlig villa med plads til både store og små!
Denne arkitekttegnede villa fra 1968 er løbende blevet renoveret og fremstår i dag indflytningsklar.
I 2021 blev der foretaget en omfattende renovering, hvor tag, vinduer, døre og gulve blev skiftet, og huset fremstår derfor i særdeles god stand.
Beliggende på en stille og lukket vej får I her en villa med 232 velindrettede kvadratmeter, hvoraf de 177 ligger i ét plan, og de resterende 55 udgør en god kælder.
Kælderen rummer blandt andet to disponiblerum, der kan anvendes til alt fra hobbyrum til ekstra opbevaring.
Villaen byder på en lys og indbydende stue med brændeovn og store terrassedøre, der giver en smuk overgang til en dejlig sydvendt havestue med gulvvarme under klinkerne.
Den åbne forbindelse mellem stuen og køkkenet skaber et dejligt socialt rum, hvor familien kan samles.
Fra stuen er der adgang til endnu en stue med pejseindsats og skønt lysindfald.
Villaens tre gode værelser, alle med indbyggede skabe, ligger i en separat afdeling. Her finder I også et charmerende badeværelse samt et gæstetoilet.
Villaens funktionelle bryggers ligger med direkte adgang til den rummelige og velholdte have.
Den sydvendte have har en stor fliseterrasse, der indbyder til hygge, mens børnene kan lege på den åbne græsplæne. Her er rig plads til både afslapning og udendørsaktiviteter.
Til ejendommen hører også en muret garage på 27 kvadratmeter samt et udhus på 9 kvadratmeter, som giver gode opbevaringsmuligheder.
Med en beliggenhed på Heimdalsvej har I både indkøb, daginstitutioner og skoler inden for kort afstand.
Samtidig kan I på bare få minutter stå midt i Holstebro centrum, hvor I kan nyde godt af byens mange fantastiske tilbud.
Ring til os allerede i dag og book din fremvisning! - Vi står klar alle ugens dage
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!