Elkjærvej 107, Mejrup,
7500 Holstebro
En moderniseret villa, der byder på en række attraktive indretningsmuligheder og en fantastisk have.Villaen byder jer velkommen ind i en flot og lys entre, som også indeholder et gæstetoilet. Boligen rummer fire lyse og rummelige værelser, der let kan indrettes efter individuelle behov og præferencer.
Hjertet af huset er det moderne køkken-alrum, som glider naturligt over i en rummelig stue, hvor der er god plads til både langbord og sofaarrangement. Fra køkkenet er der adgang til bryggerset, som er praktisk indrettet med vaskefaciliteter og god skabsplads til tøj, sko og diverse opbevaring.
Fra stuen er der direkte adgang til villaens flotte udestue, som kan indrettes med endnu et langbord eller lounge arrangement, hvorfra man kan nyde udsigten til den eventyrlige have. Haven er en sand oase med flere hyggelige kroge, men stadig med massere af plads til at hoppe på trampolin og gynge i gyngestativet.
Villaen har et badeværelse, der er udstyret med både bruseniche og badekar, hvilket giver mulighed for både hurtige bade eller et langt og afslappende karbad.
Beliggenheden i hjertet af Mejrup er ideel for børnefamilier, da villaen er tæt på fritidsaktiviteter, institutioner og skole. Kvarteret omsluttes af gode stisystemer, som fører jer trygt mod alle hverdagens fornødenheder. Desuden er der kun 6 minutters kørsel til Holstebro centrum, hvilket gør det nemt at gøre brug af Holstebros rige kulturliv, samt bymidte.
En villa der skal opleves!
Vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor til en fremvisning.
![Ejendomsmægler Philip Kjærgaard solgt skilt](https://www.johnfrandsen.dk/wp-content/uploads/2022/02/Philip-K_Web_Solgt_1987x1487-400x299.png)
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!