Hvidemosevej 14, Hvidemose,
7830 Vinderup
Hvis man går med drømmen om café eller evt. lave "bed and breakfast" med værelsesafdeling ovenpå, så har man fundet den perfekte ejendom her!Ejendommen kunne også være specielt interessant for den store familie eller kollektivet, da Rakkerhuset er på hele 335 kvm. beboelsesareal, hvor man kan lave to beboelsesafdelinger, ét i den ældre og ét i den nyere del af huset.
Ejendommen er delt i to dele, den nyere og den ældre del. Den nyere del blev benyttet til brugskunst og traktørsted, hvor der er 3 toiletter, grovkøkken, traktørlokale og et stort rum til brugskunst/udstilling på 1. sal.
Den ældre del er med renoveret badeværelse, køkken, værksted, to stuer én på hver etage samt to værelser på 1. sal. Husets charme er bibeholdt selvom der løbende er sket fornyelser, hvoraf der bl.a. kan nævnes at ejendommens stråtag er fra 2011, renoveret badeværelse, vinduer i den ældre del er skiftet og der er kommet varmepumpe i den nyere del.
Til ejendommen er der en stor indkørsel med gode parkeringsmuligheder. Bag huset er haven udlagt i græs forinden ejendommens skovareal tager over, hvor en gammel fårestald er skjult.
Ejendommen er beliggende nordøst for Vinderup i Hvidemose hvor lokal området byder på fantastisk natur med søer, moser og skovarealer. Området er perfekt til gåture, og hvis man ønsker noget mere udfordrende, så kan man tage sin mountainbike med til en dedikeret bane blot 3,2 km derfra
Rakkerhuset har fået navnet da området tidligere blev benyttet til tørveudvinding, og hvor arbejdskraften primært bestod af rakkere, som var betegnelsen for de folk som tog sig af det hårde arbejde eller arbejde som var betragtet som ”uærligt”. Sidenhen er ejendommen benyttet af nuværende ejer til brugskunst med traktørsted, som specielt var kendt for julearrangementer grundet husets hjertevarme som passer perfekt ind i en gl. morten Korch film.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!