Knudsgårdvej 9, Dybe,
7620 Lemvig
Velkommen på Knudsgårdvej 9 -Landlige idyl, så flyt ud til frisk luft og flot natur!
Drømmer I om at bo med højt til himlen og natur lige udenfor hoveddøren? Så findes svaret på Knudsgårdvej 9, hvor I lige nu kan overtage en skøn landvilla i første parket til de åbne marker. I befinder jer kun 10-15 minutter i bil fra Lemvig, men på den korte tid er byliv og villaveje skiftet ud med frisk luft og åbne vidder. Her ligger jeres nye hjem som ét ud af to huse på en lukket grusvej, hvor naturen bliver jeres nærmeste nabo. Således får I opfyldt ønsket om fred, ro og det gode liv på landet.
Plads er der nok af, for I bliver de lykkelige ejere af en stor matrikel på 3.163 kvadratmeter, og med i købet hører også en række udbygninger, som giver plads til fritidsinteresser, dyrehold og hobbeliv. Samtidig kan den grønne have indrettes med både højbede og køkkenhave, så I kan blive selvforsynende i hjemmedyrket grønt. Mulighederne er mange her på adressen!
Vender I blikket mod selve huset, bliver I mødt af en charmerende ejendom, der kan dateres tilbage til 1940, og villaen præsenterer sig med småsprossede bondehusvinduer, der bidrager til det charmerende udtryk. Når I træder indenfor, får I straks indtryk af en bolig, der er pæn og velholdt, og det gode førstehåndsindtryk bliver bekræftet, som I bevæger jer videre gennem de to etager med de 142 kvadratmeter. Overalt møder I en lys og indbydende bolig med en dejlig rumfornemmelse, og undervejs holdes I med selskab af den naturskønne udsigt, der strækker sig ud over markerne.
Pladsen er godt fordelt, så førstesalen vil eksempelvis give jer tre fine værelser, der forbindes af en lang fordelingsgang. Nedenunder supplerer stueplanet med bl.a. et nydeligt badeværelse og et fjerde værelse, så her kan nemt blive plads til børnefamilien, der vil rykke tilværelsen tæt på naturen. I får også god plads til at samles, for hjemmet bindes sammen af et åbent opholdsrum, hvor køkken-alrum og stue ligger ud i ét. Her er perfekte betingelser for både hverdagsstunder, hvor aftensmaden forberedes med udsigt til markerne, og til familiebesøg, hvor I samles omkring et langbord i stuen.
Velkommen hjem til en dejlig tilværelse på Knudsgårdvej 9
Tilmeldt udlejning via SJ Feriehusudlejning. Derudover er udhusene udlejet og giver en ekstra god lejeindtægt.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!