Toften 8, Ø Tørslev,
8983 Gjerlev J
Familievenlig villa med skøn have og tryg beliggenhed i hjertet af Øster Tørslev.Når I drejer ind på Toften, mødes I af en rummelig villa, hvor kvadratmeterne er udnyttet med omtanke, og hvor planløsningen gør det let at få hverdagen til at fungere. Med 207 velindrettede boligkvadratmeter er her plads til både familieliv, gæster og de mange små øjeblikke, der gør et hus til et hjem.
Når i træder indenfor i entréen, som binder boligen sammen og giver adgang til husets opholdsrum og praktiske faciliteter. Herfra fortsætter I ind i den centrale del af huset, hvor køkkenet ligger med god arbejdsplads og mulighed for en mindre spiseafdeling. Placeringen giver ro omkring madlavningen, samtidig med at der er en naturlig forbindelse til hjemmets øvrige opholdsrum.
Ved siden af køkkenet åbner boligen sig op i en stor spiseafdeling, hvor der er god plads til både hverdagsmiddage og de større sammenkomster. Herfra glider rummet videre over i stuen, som ligger let forskudt og skaber en hyggelig opdeling uden at bryde den åbne fornemmelse. De mange vinduer trækker dagslyset helt ind i boligen, og terrassedørene gør det nemt at flytte livet udenfor, når vejret indbyder til det.
Stueplan rummer desuden et stort bryggers med god opbevaringsplads og vaskefaciliteter, et gæstetoilet samt et rummeligt badeværelse, som gør huset velfungerende for den travle familie.
På førstesalen får familien sin egen afdeling. Her ligger tre gode værelser omkring et centralt repos, som giver en rolig fordeling mellem rummene. Det største værelse har walk-in-closet, mens de øvrige værelser har en størrelse, der gør dem velegnede som børneværelser, kontor eller hobbyrum.
Haven fremstår som en park lignende og stemningsfuld oase, hvor der er kræset for detaljerne og den hyggelige atmosfære. Her finder I flere skønne terrasser, som giver mulighed for at følge solen hele dagen og skabe små uderum til både afslapning og samvær. Midt i det grønne landskab ligger en lille sø med en charmerende bro, der tilfører haven et helt særligt og idyllisk udtryk. Rundt omkring er der anlagt smukke blomsterbede og beplantning, som skifter karakter gennem sæsonerne og skaber en levende og indbydende ramme om udelivet.
Garagen giver ekstra plads til bilen, værksted eller opbevaring.
Beliggenheden i Øster Tørslev kombinerer landsbyens trygge omgivelser med en hverdag, hvor skole, daginstitution, indkøb, fritidsaktiviteter og et aktivt foreningsliv ligger tæt på.
Kunne denne skønne bolig være noget for dig, så ring 86 46 95 00 og book en fremvisning allerede i dag!
Vi fremviser alle ugens 7 dage.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!