Bækdalvej 3, Rimmerhus,
6920 Videbæk
Det tager kun et kvarter at køre fra det inderste Herning til den lille landsby, Rimmerhus, men her glemmer I hurtigt alt om bylivet, for i Rimmerhus ånder alting fred og idyl. I bliver en del af et aktivt lokalsamfund, og mellem jeres landsby samt nabobyerne Fjelstervang og Vorgod-Østerby finder I et stærkt fællesskab. Få skridt fra jeres hoveddør finder I også en nyere legeplads, som giver både børn og voksne et dejligt fristed midt i naturen - og endnu en anledning til at hilse på naboerne er til den månedlige fællesspisning i forsamlingshuset. Kort fortalt, drømmer I om en tilværelse i naturskønne omgivelser, men vil I stadig nyde godt af fællesskab og sociale tiltag, så sæt kurs mod Rimmerhus.Den fredelige beliggenhed tilsættes en velholdt rødstensvilla, der eksempelvis kan fungere som det perfekte begynderhus for førstegangskøberne. Huset fra 1965 er løbende vedligeholdt, og I kan blandt andet glæde jer over ståltaget, som er af nyere dato. Indendøre venter jer 180 etagemeter, som fordeler sig på et lyst stueplan og en fuld kælder med et væld af indretningsmuligheder. Der er direkte adgang til kælderen udefra, og hernede møder I en etage med en luftig atmosfære, for samtlige rum er indrettet med vinduer, så kælderen fyldes med dagslys. De 90 bonuskvadratmeter giver jer alt fra et viktualierum og et badeværelse til et stort værksted og to disponible rum, hvor I kan slippe fantasien løs og indrette jer lige efter behov!
Ovenpå venter jer en dejlig bolig, som blandt andet giver jer et soveværelse, et badeværelse med gulvvarme samt et fint køkken, hvor der er plads til en hyggelig spisekrog, der sætter scenen for en morgenkaffe i ro og mag. Planløsningen fuldendes af den rummelige stue, hvor I kan sætte jer til rette i sofaen, mens brændeovnen spreder varme og hygge på de mørke vinterdage. I takt med at vejret bliver varmere, kan I rykke ét skridt tættere på haven, for i forlængelse af stuen finder I nemlig en herlig udestue, hvor de mange vinduer skaber en flydende overgang til de grønne omgivelser. Når sommeren melder sin ankomst, kan I træde ud på den sydvendte fliseterrasse, som inviterer på sol og skøn udsigt over markerne, der folder sig ud, hvor jeres have ender.
Velkommen hjem!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!