Vilhelm Skyttes Vej 6, Vium,
8620 Kjellerup
Velkommen til Vilhelm Skyttes Vej 6Her finder du en yderst velholdt villa med plads til store armbevægelser. Boligen fremstår moderniseret og indflytningsklar og de 200 kvm. giver god plads til hele familien. Stueetagen byder på en rummelig entré med fordeling til et værelse samt videre ind i det store køkken/alrum. Køkkenet er opført i et tidsløst design og fremstår lyst og velholdt. Alrummet giver plads til, at hele familien kan samles og de store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald med en skøn udsigt over de grønne arealer. Derudover er der adgang til den hyggelige stue, samt trappe op til 1. salen. På 1.salen findes 5 gode værelser samt badeværelse med spabad.
Til ejendommen finder du også en særdeles brugbar garage, med plads til flere biler samt værksted. Fra garagen er der adgang til fyrrummet med pillefyr fra 2020. Grunden er på hele 7.605 kvm., så der er god mulighed for mindre dyrehold eller en pladskrævende hobby.
Vilhelm Skyttes Vej er beliggende i Vium, en hyggelig landsby med en skøn udsigt til marker og det omkringliggende landskab så langt øjet rækker. Fra ejendommen er der ca. 7 km. til Thorning, hvor du finder skole til 9. klasse samt 7 km. til Kjellerup, hvor du finder indkøb og flere kulturelle tilbud. Desuden er der ca. 15 min. kørsel til Viborg og ca. 19 min kørsel til Silkeborg Motorvejen. Ejendommen er således godt placeret og giver mange muligheder til pendleren eller til den aktive familie der gerne vil bo på landet, men stadigvæk i nærheden af de vigtigste ting i hverdagen.
Her er tale om en perle, der skal opleves og fornemmes i virkeligheden. Har du lyst til at se nærmere på denne ejendoms mange muligheder, så kontakt os allerede i dag.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!