Søndermøllevej 44,
9800 Hjørring
Flot energimærke C, kanon udsigt samt mulighed for at udvide på 1. salen
På Søndermøllevej 44, mellem Lønstrup og Hjørring, finder I denne landejendom, der emmer af sjæl og charme. Huset har en naturskøn beliggenhed med åbne marker til alle sider, der sikrer jer fred og ro, og I har samtidig blot en kort køretur ind til Hjørrings mange faciliteter. Velkommen til.
Ejendommen er opført i 1930. Dertil kommer to landbrugsbygninger med stald, disponible rum og hal. Inden døre venter et stuehus med blandt andet to værelser og et køkken-alrum.
Glæd jer til et lyst og luftigt hjem med gode vinduespartier, hvor særligt køkken-alrummet byder på smukke, originale detaljer såsom et rigt udsmykket stukloft med roset. Her får I desuden en hyggelig brændeovn samt et stilfuldt, moderniseret køkken. Stueetagen rummer desuden to dejlige stuer en suite, et værelse, bryggers samt et pænt badeværelse.
På førstesalen er der endnu et værelse samt et disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder (skal dog færdiggøres).
Udenfor venter landlig idyl på den to hektar store grund med udsigt til marklandskabet, som omgiver grunden. Her kan I nyde sommeren enten i haven eller på den hævede træterrasse, hvor I får glæde af solen hele dagen.
I bosætter jer i et fredeligt og naturskønt område med kort afstand til hverdagens behov. På under ti minutter kan I køre ind til Hjørring, hvor der både er indkøb, daginstitution og skole.
Kontakt din lokale og aktive ejendomsmægler John Frandsen Hjørring allerede i dag for en fremvisning.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!