Århusvej 8,
8464 Galten
I handelsbyen Galten blot 100 meter fra dagligvareindkøb, 200 meter fra sø og grønne områder og blot 500 meter fra byens gode folkeskole, daginstitution og idrætsfaciliter, kan du nu blive ejer af denne renoverede 50’er villa. Med andre ord har du her alle hverdagens fornødenheder indenfor kort afstand.
Galten byder i øvrigt på flere detailbutikker, caféer, biograf, kulturelle tilbud og gode offentlige transportforbindelser.
Der er desuden kort afstand til Herning-motorvejen, som lynhurtigt bringer dig til bl.a. Aarhus og Silkeborg.
Dette er blot nogle af grundene til, at rigtig mange unge par og børnefamilier fra de større byer bosætter sig netop her.
Villaen råder over 200 etagemeter, som fordeler sig på 3 plan.
I stueplan er der etableret et stort dejligt køkken/alrum i 2021.
Her er skiftet gulve og lofter, der er installeret et flot hvidt Designa-køkken og skiftet vinduer mod syd.
Køkken, spisestue og opholdsstue ligger i harmonisk forbindelse med hinanden, og her er et skønt lysindfald fra de mange store vinduer.
I stueplan findes i øvrigt et badeværelse med brus som er renoveret i nyere tid, samt en entré med trappe til hhv. førstesal og kælder.
Førstesalen er indrettet med et stort soveværelse og to mindre værelser med nyere gulve og lofter samt et toilet med vaskefaciliteter.
Kælderen rummer 4 gode disponible rum samt adgang til installationer.
Huset opvarmes med en nyere luft/vand varmepumpe samt en nyere luft/luft varmepumpe, som også kan køle om sommeren.
Grunden på Århusvej 8 måler hele 1.184 m2 og grænser op til grønne marker mod syd og vest.
Søger du en rummelig villa, hvor du både kan flytte ind med det samme og videreudvikle på hus og have beliggende i ganske kort gåafstand fra byens faciliteter, så skal du tage et nærmere kig på Århusvej 8.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!