Grønnegade 14,
8670 Låsby
Nu har du chancen for at blive ejer af dette charmerende bindingsværkshus i den nordlige del af attraktive Låsby - perfekt placeret mellem Silkeborg og Aarhus, i kort afstand fra Herningmotorvejen. Her kan du bo i gåafstand til alle hverdagens fornødenheder, herunder dagligvareindkøb, skole, daginstitution - og ikke mindst Låsby Søpark hvor grønne arealer, fodboldbaner, beachvolleybaner, sportshal og svømmebad bør fremhæves. Villaen er en ældre model fra 1877, og har tjent til beboelse for de nuværende ejere i en længere årrække. Ejendommen er løbende holdt rigtig pænt ved lige og her er foretaget mange gode forbedringer med respekt for husets oprindelige sjæl og charme. Herunder kan bl.a. nævnes, at der er skiftet tag, separatkloakeret, gravet ud, efterisoleret og lagt Juckers massiv parketgulv i stuen. I december 2022 har sælger fået installeret luft/vand varmepumpe, som sammen med den pilleovnen sikrer ejendommen en rigtig god varmeøkonomi.
Der er adgang til boligen via husets garage, hvor en nyere el-port er installeret. Man kan således altid gå tørskoet inden døre. Fra en lille entré er der adgang til husets badeværelse, som blev renoveret tilbage i start 90'erne med pæne hvide klinker. Det gedigne landkøkken i fyrretræ kan nemt opdateres med maling og nye greb, for de der ønsker et mere moderne udtryk. Køkkenet ligger i åben forbindelse med spisestue og den hyggelige opholdsstue. De synlige bjælker og de småsprossede vinduerbidrager til hyggen og går godt i tråd med den gamle stil. De hvidmalede lofter og vægge, og det dejlige lysindfald fra de hhv. øst- og vestvende vinduer, bidrager til at køkken/alrummet virker særdeles lyst ogvenligt. Fra en lille fordelingsgang er der adgang til et praktisk bryggers med vaskefaciliteter, varmeinstallation, skabsfryser og god plads til opbevaring. Herefter kommer et lille værelse, som i dag er indrettet som soveværelse.
Husets første sal har tjent som en fantastisk børneafdeling, hvor der er to gode værelser i hver sin fløj, adskilt af en stor møblerbar repos med mulighed for at indrette stue, kontor, hobbyrum, legerum - eller hvad man som ny ejer har brug for. Har man brug for et ekstra værelse, findes der desuden en rigtig god uudnyttet mulighed på garagens loft. Hertil er der både adgang fra det ene værelse på 1. sal og viaen loftlem i garagen.
Fra både opholdsstuen og fordelingsgangen er der adgang til en vidunderlig gårdhave mod syd. Herkan privatlivet, solen og vandets rislen fra havedammen nydes til fulde! I forlængelse af garagen findeset værksted, et skur til haveredskaber og et drivhus. Haven er hovedsageligt anlagt med græs, dog pryder smukke blomsterbede og frugttræer, som byder på æbler, pærer og blommer.
Lyder dette som jeres fremtidige hjem? Det hele starter med en fremvisning! Kom med ud og oplev charmen på Grønnegade 14.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!