Flensted Byvej 18,
8670 Låsby
Mulighedsrig flerfamilies-ejendom mellem Silkeborg og AarhusI den lille landsby Flensted, lige udenfor Låsby, har du nu mulighed for at blive ejer af denne helt særlige ejendom. Her får du intet mindre end to flot istandsatte boliger med et samlet boligareal på 415m2, rigtig gode udbygninger på godt 650 m2 og en stor grund på knapt 6.000 m2.
Det oprindelige stuehus er smukt renoveret med respekt for ejendommens oprindelige sjæl og charme. Boligen råder over entré, køkken i åben forbindelse med spisestue og opholdsstue en suite. Fra spisestuen er der udgang til vestvendt træterrasse hvor aftensolen kan nydes. Hertil kommer 3 værelser, badeværelse, viktualierum og baggang med trappe til boligens første sal. På førstesalen findes en fordelingsgang til yderligere 3 værelser og endnu et badeværelse med plads til vaskefaciliteter.
De to boliger er forbundet af en super hyggelig udestue på 24 m2.
Den anden bolig, en forhenværende erhvervsbygning, er ombygget i 2020, og udgør nu en lækker indflytningsklar bolig med genvex og gulvvarme. Stueplan er indrettet med entré, stor stue i åbenforbindelse med et flot IKEA-køkken, et enkelt værelse, et ældre bryggers med udgang til carport og hele 2 badeværelser, hvoraf det største er flot renoveret med dobbelt bruseniche. Førstesalen råder over repos og 3 gode værelser, alle med lofter i kip.
Udbygningerne råder over en forhenværende kostald med loftrum til den ene side og en mindre forhenværende svinestald med loftrum til den anden side. De to gamle staldbygninger er forbundet via den forhenværende lade, som er renoveret med ståltag og indrettet med en meget charmerende gildesal og et rigtig godt værksted.
Hertil kommer et skønt orangeri, et stort hønsehus og et nyere drivhus i forbindelse med køkkenhave.
Grunden på de 5.941 m2 fordeler sig over to matrikler. Den ene med bygninger og have mod syd udgør de 3.503 m2. Hertil kommer en eng på 2.438 m2 mod nord, som er oplagt til mindre dyrehold.
Dette er den perfekte ejendom for 2 familier eller de der ønsker at bo flere generationer sammen. Alternativt kan den ene bolig tjene til udlejning, gæste- eller teenageafdeling. Her er endvidere rigtig fine muligheder for dyrehold, erhverv eller pladskrævende hobbies. Kun fantasisen sætter grænser på Flensted Byvej 18! Kom og oplev alle mulighederne på en fremvisning. Vi glæder os til at byde jervelkommen!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!