Fynslundvej 17, Højrup,
6640 Lunderskov
Har du lyst til at bo unikt i umiddelbar nærhed til din virksomhed, eller vil du skabe en unik domicilejendom nær Kolding med gode logistiske forhold & mulighed for showroom & lager i tilknytning til kontoret? Så skal du se Fynslundvej 17!Når du kører ind på gårdspladsen, bliver du mødt af det fantastiske stuehus i træ, som er opført 2006, og er fyldt med unikke detaljer samt de mange store og gode udbygninger. Hele grunden består af 5,5 ha, hvor haven omkring bygningerne består af ca. 4.500m2 med plæne, shelter, bålplads og flere dejlige terrasseområder. Resten af grunden består af mark, eng, skov og en å med et fantastisk dyreliv.
På gårdspladsen er der rigelig plads til, at hele familien kan parkere, og skal bilerne under tag, så er der ligeledes rigelig plads til at parkere i garagen, som er beliggende i den store udbygning.
Lagerbygningerne rummer 1.186m2, og er primært opdelt med lette skillevægge, der giver mulighed for at indrette bygningerne til lige det, der er brug for. Lagerbygningerne er ligeledes bag Nassau dobbeltporte, så varer kan leveres døgnet rundt, og stadig stå i tørvejr, uden at der er adgang til lageret. Der er let adgang til alle lagerlokaler via Nassau alu-portene og kontor/lager har separat indgang fra bagsiden af bygningen.
En del af lagerbygningerne er isoleret og opvarmet. Førstesalen er indrettet med 8 klubværelser, fælleskøkken og opholdsrum. Lagerbygningerne egner sig potentielt både til dyrehold, varelager, kontor og meget mere.
Stuehuset består af hele 325m2 bolig, fordelt på 2 plan, hvor der er gulvvarme i hele stueplan. Indretningen er helt speciel, der kan bl.a. nævnes, at nogle af de bærende konstruktioner består af elmetræer, der tidligere har stået på grunden. Alt er bygget af gode materialer, og i tidløst design.
Når du træder ind i entréen, går du direkte ind i det åbne og lyse køkken-alrum, som indbyder til samvær med familie og venner. I forlængelse af køkkenet er der tilhørende viktualierum, og et stort bryggers. I stueplan er der ligeledes et stort badeværelse med to håndvaske og to gode værelser. Går du op ad den åbne trappe kommer du ind til den lyse opholdsstue, som har godt lysindfald fra loftsvinduerne. Derudover byder overetagen på to værelser med hems, samt et stort værelse med walk-in-closet. Der er desuden et badeværelse med et rigtig dejligt badekar.
Ejendommen befinder sig blot fem kilometer fra Fynslund, hvor der er skole, pasning, indkøb mm. Derudover er der kun 10 minutters kørsel ind til Kolding by, 5 min til Kolding Storcenter, og 5 minutters kørsel til motorvejen.
Kontakt os på 6915 6000 for en fremvisning af denne fantastiske landejendom, hvis du ønsker at bo i et fantastisk hus, med gode udbygninger og en dejlig naturrig grund.
-Vi er tilgængelige alle ugens 7 dage.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!