Tværtoften 32, Lind,
7400 Herning
På Tværtoften 32 finder du en rummelig villa med hele 202 beboelses kvadratmeter (170 m2 på BBR), en grund på 843 m² ud til det grønne bælte og masser af plads omkring til familielivet. Boligen er opført i 1974 og byder på en god planløsning med fire værelser, to badeværelser, flere gode opholdsrum samt garage og skur. Her er de perfekte rammer for jer med børn.Boligens mange kvadratmeter giver gode muligheder for at indrette hjemmet efter familiens behov, mens planløsningen skaber en naturlig opdeling mellem de fælles opholdsrum og de mere private områder. Alle kvadratmeter ligger i samme plan og det gør bare livet lettere!
Ved ankomsten byder entréen velkommen og skaber en naturlig forbindelse til boligens forskellige afdelinger. Herfra ledes du videre ind i alrummet, som fungerer som et hyggeligt samlingspunkt for familien. Køkkenet ligger centralt placeret med en funktionel indretning og god forbindelse til alrummet. Placeringen giver en naturlig sammenhæng med alrummet og gør det nemt at være en del af familiens liv, mens maden tilberedes.
I forlængelse af køkkenet finder du bryggerset og husets anden indgang, som giver plads til opbevaring og de praktiske gøremål med vasketøj osv. i hverdagen. I denne afdeling ligger den perfekte afdeling til teenageren, kontor, hobbyrum eller "jagtstue", som I nok kan se. Det er op til jer!
Stuen er et af boligens gode opholdsrum med plads til stort sofaarrangement og hygge foran fjernsynet eller pejsen på kolde vinterdage. Herfra er der direkte adgang til den ene af to terrasser, så inde- og udeliv nemt kan hænge sammen, når vejret indbyder til det. Begge terrasser ligger skønt og dejlig privat.
De to badeværelser gør hverdagen nemmere når børnene bliver store, mens den integrerede sauna giver mulighed for lidt ekstra afslapning og personlig pleje derhjemme. I samme afdeling finder du de tre resterende værelser. Alle i en rigtig god størrelse sammenlignet med datidens byggeri.
Udendørs får du en flot og anvendelig grund med flere terrasseområder, hvor der er mulighed for både leg, afslapning og hyggelige sammenkomster. Her kan solen nydes forskellige steder på grunden, mens haven giver plads til familiens udeliv. Til huset hører en god garage, som giver gode muligheder for parkering, værksted, hobby eller opbevaring.
Tværtoften ligger i et roligt og veletableret kvarter i Lind og nr. 32 er placeret for enden af en stille stikvej, hvilket giver en fredelig og ugeneret beliggenhed. Skole og institutioner kan nås via stisystemer.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!