Fejerskovparken 38, Lind,
7400 Herning
Bemærk: nybygget fritliggende udestue med gulvvarme!Indstil GPS’en mod Fejerskovparken 38 og oplev, hvordan selv en helt ny bolig fra 2018 kan rumme masser af personlighed. Vi skal til den mest populære udstykning af Lind, der især henvender sig til børnefamilier, som i fred og fordragelighed bor side om side i de moderne huse, der oser af kvalitet. Som noget særligt ligger denne villa forenden af den lukkede stikvej og perfekt placeret på grunden, så man både får maksimalt udbytte af solen og kan nyde udearealerne i aldeles privathed.
Det er rene linjer og et stilrent design, der fylder mest i førstehåndsindtrykket. Der er ikke nogen tvivl om, at boligen er gennemtænkt ned til mindste detalje, og at både ovenlys og hjørnevinduer, den mørke teglsten der nærmest stråler, og husets forskudte udformning har til formål at skabe et både lækkert og praktisk hjem på samme tid. I kommer især til at sætte pris på fliseterrassen, der strækker sig omkring hele ejendommen og flere steder former solrige øer, hvor det er oplagt at nyde morgenkaffe eller grille med hele familien - helt oplagt under den overdækkede med direkte udgang fra alrummet! Til ejendommen hører også en bred carport med et isoleret disponibelt rum, der er genialt, når plæneklipperen skal gemmes af vejen eller når far skal være handy i værkstedet.
Indenfor er det en komplet fortsættelse af den strømlinede stil, der ikke skruer ned for kvaliteten, men tværtimod hylder den detaljerige indretning. Her er både højt til loftet, massere af naturligt lysindfald og alle husets elementer er kvalitetsstemplet fra Svane. Planløsningen er skræddersyet til børnefamilien og det er tydeligt, at der er tænkt over hver en linje. Således rummer de 177 m2 et stort hjerterum med spiseafdeling og køkken med integreret viktualierum og udgang til morgenterrassen. I direkte forbindelse med alrummet tilgås både stue, forældreafdeling og børneafdeling. I forældreafdelingen får I Master Bedroom med walk-through-closet samt eget badeværelse og et kontor eller ekstra værelse tilstødende. I børneafdelingen finder I to gode værelser med skabe, et lækkert badeværelse og en stor entré med adgang til det praktiske bryggers, der byder på skjult depotrum til ekstra opbevaring.
Vi befinder os som nævnt i Lind, et skønt bysamfund i det sydlige Herning, der ligger i en radius af 5 km fra storbyliv og billedskøn natur – altså en adresse der har lidt af det hele! Lind er kendt for et sammentømret naboskab og masser af legekammerater for de yngste, som i gåafstand finder både daginstitution, fodboldbaner og skole. Velkommen hjem!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!