Sjællandsgade 103,
7400 Herning
Velkommen til Sjællandsgade 103 i Herning – en hyggelig villa med en central beliggenhed og i god stand. Huset har fået lavet køkken, bad, bryggers, tag og vinduer de seneste 25 år.Denne hyggelige ejendom, opført i 1955, byder på et boligareal på 103 kvadratmeter fordelt på en funktionel planløsning i forskudte plan, perfekt til både den lille familie eller parret, der ønsker godt med plads til dem selv. Huset er placeret på en flot og indbydende grund på 581 kvadratmeter, hvor der er rig mulighed for at nyde udelivet på den solrige terrasse eller i den hyggelige have.
Ved ankomst mødes du af en praktisk entré. Herfra er der adgang til boligens hjerte – et åbent og lyst køkken i forbindelse med spisestuen, hvor familien kan samles til hyggelige måltider. Stuen, der ligger i forlængelse af spisestuen, giver en behagelig atmosfære og masser af lysindfald fra de store vinduespartier mod sydvest.
Boligen rummer desuden tre gode værelser, som kan indrettes efter behov – hvad enten det er soveværelse, børneværelse, kontor eller hobbyrum. Badeværelset er hvad man kalder "småt men godt" og er praktisk indrettet med brus.
Foruden boligarealet får du en anvendelig kælder på 35 kvadratmeter. Kælderen indeholder to disponible rum, der kan bruges til alt fra opbevaring til værksted og teenageværelse. Derudover findes et bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler samt en separat kælderentré – en praktisk løsning, hvis du fx har teenagere eller ønsker en selvstændig afdeling.
Grunden byder på en skøn terrasse med adgang fra stuen, perfekt til grillaftener og afslapning. Derudover er der en carport, så bilen kan stå tørt. Overdækningen forsætter langs huset og hen til kældernedgangen, hvor du også finder en hyggelig udebruser til det kolde gys en varm sommerdag.
Ejendommen ligger centralt placeret i Herning med kort afstand til skole, daginstitutioner, indkøb og grønne områder. Her får du et hjem med både charme, funktionalitet og masser af muligheder – klar til at danne rammen om din hverdag.
Book en fremvisning allerede i dag, og oplev boligens mange kvaliteter!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!