Præstegårdvænget 13,
7451 Sunds
På en rolig lukket stikvej centralt i Sunds finder du denne velholdte etplansvilla på Præstegårdvænget 13. Her får du en attraktiv beliggenhed tæt på Sunds Sø, skole, indkøb og hverdagens øvrige fornødenheder. Området byder på gode stisystemer, som gør det nemt og trygt at komme rundt, hvad enten du skal handle, i skole eller blot nyde en gåtur i det naturskønne område.Boligen rummer 164 m² og har en gennemtænkt planløsning, der passer perfekt til både børnefamilien og dem, der ønsker god plads. Du træder indenfor i en lyst og imødekommende entré, der bland andet giver adgang til et gæstetoilet.
Det flotte Tage Laursen-køkken fra 2016 er et naturligt samlingspunkt med god arbejdsplads og stilfuldt design. Køkkenet ligger separat fra den store og lyse stue, hvor der er god plads til både spise- og sofaarrangement. Fra stuen er der direkte udgang til en vestvendt, overdækket terrasse, hvor du kan nyde de lange sommeraftener i læ og ro.
Huset rummer fire gode værelser, hvilket giver fleksible indretningsmuligheder – uanset om du har brug for børneværelser, kontor eller hobbyrum. Badeværelset blev moderniseret i 2012 og fremstår lyst og funktionelt. Derudover er boligen løbende vedligeholdt, bl.a. med vinduer fra 2007, hvilket understreger den solide stand.
Den lukkede have er let at vedligeholde og har samtidig plads til leg og boldspil. Her er gode muligheder for både afslapning og aktiviteter, og terrassen fungerer som et naturligt opholdssted i sommerhalvåret.
Til ejendommen hører også skur, værksted og carport, så der er god plads til opbevaring af alt fra haveredskaber til cykler og bil. Forhaven er smukt anlagt med belægning, hvilket giver et flot og indbydende førstehåndsindtryk.
Med sin gode planløsning, moderne opdateringer og attraktive beliggenhed er dette en bolig, hvor hele familien kan trives.
Skal denne villa være din? Kontakt os i dag for en fremvisning!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!