Sattrupvej 32, Sattrup,
8752 Østbirk
Velkommen til Sattrupvej 32 - Her venter jer en arkitektonisk og indflytningsklar villa på en stor og park-lignende grund beliggende i den hyggelige landsby Sattrup, som er omgivet af smuk natur.Ejendommen er oprindeligt opført i 1942 og er blevet tilbygget i 1977 med ekstra stue i stueplan og stort soveværelse med altan på 1. sal som i dag giver 149 m2 bolig. Derudover blev der i 1973 opført en indbygget garage på 19 m2, som sidenhen er blevet lukket af og lavet til toilet og stort bryggers og er i dag registreret som indbygget udhus – i får derfor reelt 168 anvendelige m2. Værd at nævne er også den lave varmeudgift på 10.700 kr./årligt da sælger bl.a. har sat ny luft/vand varmepumpe op i 2023 og fået huset hulmursisoleret.
I bliver budt velkommen i den rummelige entre, hvorfra der er adgang til toilet og bryggers i den ene ende – i den anden ende til køkkenet, som er i forlængelse af boligens hjerterum, de 2 stuer i forlængelse af hinanden. Her finder i først en stor spisestue og derefter træder i ned i en hyggelig pejsestue, hvor der er rigeligt med plads til sofaarrangement. Derudover er der også et af husets værelser i stuetagen.
På 1. salen finder i først et repos, hvor der er adgang til 3 værelser og det store badeværelse. Det store værelse på højre side har egen altan og er oplagt til forældresoveværelse. Så i får 4 reelle værelser og værelset der er i forlængelse med forældresoveværelse er oplagt til walk-in, så man får en hel isoleret forældreafdeling.
I får en helt parklignende have med en grund på hele 1.384 m2. Her er der flere forskellige terrasser og kroge, så der altid er et sted til sol, læ, skygge eller leg. I bor også med markerne som nabo, hvilket sikrer en rigtig god udsigt og fornemmelse af luft omkring jer. I får også en carport på 21 m2, hvor der i forlængelse er 8 m2 udhus som er oplagt til opbevaring af bl.a. haveredskaber.
Selvom man får en landlig fornemmelse, så får i også en rigtig børnevenlig og praktisk beliggenhed. Der er kun 2,2 km. på cykel til Østbirk skole og alle sportsfaciliteterne. I Østbirk finder i derudover også alt andet hvad i har brug for af indkøbsmuligheder, pasningstilbud og foreninger. Det er også nemt og hurtigt at komme til større byer – i kan eks. nå Horsens på 15 min. eller Århus C på 33 min.
Vi står klar alle ugens 7 dage til at fremvise denne spændende ejendom for jer!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!