Vibeholmsalle 38,
8700 Horsens
CHARMERENDE 1-PLANS VILLA I ATRAKTIVT KVARTER I SYDBYENVelkommen til Vibeholmsalle 38 - Her får I en charmerende 1-plans villa på 107 m2, der er beliggende i det eftertragtede Bankager-kvarter i Sydbyen. Beliggenheden er ideel for børnefamilier og dem, der ønsker at bo tæt på hverdagens bekvemmeligheder. Her er der kort afstand til alt, hvad I behøver – indkøbsmuligheder, Bankager-Skolen, børnehave/vuggestue og et væld af sports- og idrætsaktiviteter.
Kvarteret er kendt for sine fredelige omgivelser og trygge stisystemer, der forbinder området og gør det let at færdes uden bekymringer for trafik. Her kan børnene trygt lege og finde kammerater i nabolaget, mens de voksne kan nyde den nemme adgang til offentlig transport og motorvejsnettet E45.
Når I træder ind i villaen, møder I en praktisk og indbydende entré. På venstre hånd finder I et lyst køkken med plads til en hyggelig spiseplads samt adgang til boligens bryggers. På højre hånd ligger badeværelset, der er funktionelt og godt indrettet. Der er vandbåren gulvvarme på badeværelset.
Fortsætter I videre ind i boligen, når I gangen, hvor der er adgang til boligens 2 værelser – perfekt til eventuelt et børneværelse, samt soveværelse. På venstre hånd finder I villaens hjerte: den store og hyggelige stue, som er ideelt, som familiens samlingspunkt. Herfra er der udgang til den solrige terrasse og have. Her er der plads til både leg og fordybelse, med velplejede græsarealer, farverige blomsterbede og den skønne terrasse, hvor sommeraftenerne kan nydes i fulde drag. Haven er omkranset af grønne buske og træer, og i baghaven løber en idyllisk bæk, der skaber en fredfyldt atmosfære og tiltrækker dyreliv.
Villaen byder også på en stor og stemningsfuld udestue på 20 m2, som skaber den perfekte ramme for at trække sig tilbage fra sommerens varme eller nyde naturen på de køligere dage - et perfekt sted til både familieliv og hyggelige sammenkomster.
Ejendommen rummer desuden også en garage på hele 22 m2.
Denne bolig kombinerer en unik beliggenhed med funktionelle rammer for både hverdag og fritid.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!