Pærgårdsvej 11, Sønderby,
7130 Juelsminde
Velkommen til Pærgårdsvej 11 - Her har vi fornøjelsen af at præsentere denne yderst velholdte og indflytningsklare bolig på hele 324 rigtig gode etagemeter og omkringliggende grønne marker.Beliggenheden er en drøm med blot fem minutters gang til vandet, hvor du kan fordybe dig i naturens skønhed og indånde den friske havluft. Alle hverdagens fornødenheder er blot en kort køretur på ti minutter væk, men hvis bylivet kalder, kan du på kun et kvarter nå til Juelsminde, hvor charmerende atmosfære og et væld af tilbud venter dig.
Du bliver budt velkommen i boligens rummelige entré, hvor du til den ene side finder villaens leverum, nemlig den store stue med plads til spise- og sofaafdeling. Herfra er der adgang til alrum og køkken, som giver mulighed for endnu en spiseplads. I forbindelse med entreen er der toilet og kontor. Til den anden side er husets fordelingsgang, som byder på 2 gode værelser, 2 badeværelser, walk-in, 2 disponible rum, bryggers med vaskemaskine og tørretumbler samt en stor garage på 52 m2 med adgang til værkstedet på 32 m2.
På 1. salen er der endnu en stue som skaber rig mulighed for at samle familie og gæster. Derudover er der endnu 3 fine værelser, hvor der fra det ene er udgang til altanen.
Der venter jer de skønneste udendørsarealer med 2 fantastiske sydvendte og flisebelagte terrasser med markiser, hvoraf den ene er overdækket. Boligens store have lægger op til leg og ophold for børnene, mens de voksne nyder varme sommerdage på terrassen. Desuden er der etableret solceller på boligen.
Ejendommen består af Pærgårdsvej 11 og de tilhørende matrikeller på 11C og 11B , hvilket i alt giver jer 4.072 m2.
Vi står klar, til at fremvise denne skønne ejendom - alle ugens 7 dage!
Ring allerede i dag på 88 53 55 00 og bestil din fremvisning.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!