Vestervænget 23, Tvingstrup,
8700 Horsens
Dette er et projekthus og derfor blot et tænkt eksempel på hvad der kan bygges på grunden.Her får I mulighed for at udleve drømmen i et helt nybygget hus fra HusCompagniet, der med sin gode planløsning er som skræddersyet til det moderne familieliv.
Drømmer I om at bygge jeres eget hus i skønne omgivelser? Så er Vestervænget 23 helt sikkert noget for jer! Byggegrunden er beliggende for enden af en rolig og lukket villavej på en let skrånende grund tæt på naturskønne omgivelser. Vi udbyder i alt 7 grunde beliggende på Vestervænget i Tvingstrup.
Her får I et moderne hus fra HusCompagniet, der er indrettet med en entre/gang, et praktisk bryggers, 2 badeværelser, 4 gode værelser - det ene med direkte adgang til boligens ene badeværelse. Boligens hjerterum er det lyse og rummelige køkken-alrum, som er i forbindelse med stuen. I vil hurtigt falde godt til i den hyggelige landsby Tvingstrup, hvor I vil bo med kort afstand til alt hvad i har brug for i jeres hverdag.
I vil bo i gåafstand til både daginstitutioner og idrætsfaciliteter. Tager I bilen, vil I ligeledes have nem adgang til de større byer, som Stensballe, Horsens og Hovedgård samt motorvejsnettet E45. I Hovedgård, som er den nærmeste af byerne finder I diverse indkøbsmuligheder, Hovedgård Skole, idrætshal og bibliotek.
Afstand til følgende større byer: 12 km til Horsens, 20 km til Skanderborg, 36 km til Aarhus og 38 km til Vejle.
I prisen/materialevalget er følgende inkluderet: grundens pris på kr. 250.000, pris for installation af varmepumpe på kr. 128.340. og en omkostning til diverse på kr. 24.317 samt anslåede tilslutningsafgifter til vand, el og kloak på kr. 75.056 (se mere herom under "Andre forhold af væsentlig betydning"). Der gøres opmærksom på, at billederne er modelfotos fra et typehus lavet ud fra størrelse og planløsning. Der kan være tilvalg, som f.eks. carport/garage, opmuret gavl, solceller mm., hvilket kræver ekstrabetaling.
Har I lyst til at se området med egne øjne? Ring på 29295240 og hør meget mere om det spændende projekt.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!