Silkeborgvej 227,
8700 Horsens
Her får I en villa, der krydser alle de vigtigste bokse af hos børnefamilien. I får en attraktiv beliggenhed centralt i Lund, I får 4 værelser, køkken i forbindelse med den store stue, 2 toiletter, stort bryggers, garage og en lukket have med sydvestvendt terrasse. Oprindeligt er huset opført i 1935, men huset er i 1984 blevet tilbygget med værelseafdelingen mod øst, så huset i dag fordeler sig over 145 m2. Efter tilbygningen er der på det oprindelige hus også blevet opføret skalmur samt isolering, så hele huset i dag fremstår med et ens og mere moderne udtryk. Udover de 145 m2 bolig får I også 38 m2 garage, hvor der er plads til både bil og opbevaring, eller hvad behovet end skulle være til. Sælger har skiftet de fleste af vinduerne og lagt nyt ståltag på i 2018.
I træder ind i det store bryggers, hvor der er god plads til både sko, overtøj, vaskeplads og opbevaring. Herfra finder I også husets første toilet. Vi fortsætter fra bryggers videre ind i køkkenet, hvor I får masser af bordplads og skabsplads. Fra køkkenet er der direkte adgang til den store stue, hvor der både er plads til spisebord og god tv-stue. Der er gode, store vinduespartier mod haven i sydvestvendt retning, så der kommer et godt lys ind i stuen. Den oprindelige entre bliver i dag brugt som garderobe/opbevaring, som ligger i forbindelse med forældresoveværelset. Derudover er der 3 yderligere værelser samt det store lyse badeværelse i værelsesafdelingen.
Haven er som sagt lukket af og vender mod sydvest. Så her er sol og privatliv hele dagen lang og helt til det sidste på de lange sommeraftener. Haven er delt godt med både en stor fliseterrasse, hvor der er plads til det helt store selskab til de gode grillaftener samt græsareal til leg og boldspil.
Huset er beliggende lige midt i Lund by. Lund er en af de hurtigst voksende byer i Danmark, da det tilbyder alt, en moderne familie har brug for. I har alle hverdagens gøremål i gåafstand med indkøb, sport, skole, institutioner osv. Derudover er Lund også helt ideelt beliggende for pendlere, da det kun tager 3 min. at komme til motorvejsnettet i nord- og sydgående retning, der hurtigt får jer til eksempelvis Aarhus.
Huset er netop i juni 2023 blevet tilkoblet fjernvarmen.
Velkommen hjem!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!