Tordenskjoldsgade 18, 3 tv,
8700 Horsens
Et udsøgt og moderne indre plus et centralt og trygt ydre – det er, hvad der venter børnefamilien, parret eller blot dem, der søger et hjem med kvalitet, i denne moderne toplanslejlighed øverst oppe i den velholdte ejendom fra 1913.Boligens veldisponerede planløsning råder over 84 kvm, der fordeler sig over to plan, og som generelt emmer af nutidigt og stilrent design. I tilgår lejligheden i entréen og kan på elegante gulve besøge resten af stueetagen. Træd til højre, hvor et lækkert badeværelse med god opbevaringsplads, stor bruseniche og dekorativ flisevæg i koksgrå nuancer ligger, og gå lige frem for at besøge hjemmets skønne opholdsrum.
Her finder I først et velekviperet køkken, hvor hvide låger og trædetaljer flot spiller sammen, og hvor også spiseafdelingen ved siden af får et flot lysindfald fra de charmerende sprossede vinduer.
Samme gode rumfornemmelse mærkes tilmed ovre i stueafdelingen, som ligger i åben forbindelse til køkken-alrummet, og hvor I desuden har adgang til førstesalen via en nydelig spindeltrappe. I lander på en rummelig og møblérbar repos og kan tilgå to lyse værelser, der ligesom reposen er tæppebelagt samt får flot lysindfald fra ovenlysvinduerne.
Lejligheden er placeret i en ejendom fra 1913, der vidner om klassisk, ældre arkitektur, som I ser på de røde murstensfronter og på de sprossede vinduer. Lejligheden kan udover et flot udseende også prale af at ligge øverst i ejendommen, hvilket sikrer jer en skøn udsigt over Horsens’ hustage samt et flot lys i alle lejlighedens rum.
Adressen placerer jer meget centralt i Horsens men samtidigt også dejligt tilbagetrukket fra større veje og tæt på friske, grønne arealer. Omkring lejligheden finder I fine stisystemer, som I kan benytte jer af, når I bl.a. skal besøge disse grønne områder på en dejlig gå- eller løbetur. Skal I derimod handle, spise en god frokost eller blot forbi et par gode butikker, kan I tage cyklen og på 5 minutter nå ind til Horsens Bytorv, der rummer alt til både praktiske, hygsomme og festlige gøremål.
Velkommen til kvalitet, smukt lysindfald og en eftertragtet placering – velkommen til Tordenskjoldsgade 18, 3. tv!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!