Mjølnervænget 19, Thorsager,
8410 Rønde
John Frandsen Rønde og EDC Rønde har i fællesskab nu fornøjelsen af at præsentere en unik mulighed for at købe, bosætte sig i og blive en del af et innovativt og fællesorienteret boligområde – nærmere bestemt Kløverparken i Thorsager. Her køber man sig ind i et fællesskab med fælles inde- og udearealer og egen privat grund med byggemuligheder gennem enten Eurodan Huse eller Vorup Tømreren. Her kan man tilpasse boligen efter egne drømme og ønsker - eksempelvis boligstørrelse, planløsning, materialer mv. Og det helt unikke for projektet her er, at man bliver en del af et innovativt og omsluttende fællesskab med fantastiske faciliteter både inde og ude.Barn houses:
Dette udbudte projekt er et såkaldt Barn House - en rummelige villa, der byder på luksus og charme. Denne villa er 114m², men findes også i størrelserne 97 m², 128 m² og 140 m². Vedlagt er et forslag til planløsningen, hvor man fra den store entré bliver du budt velkommmen ind i et hjem, der oser af komfort og stil.
Dette Barn House har tre dejlige værelser, hvoraf hvert værelse giver muligheden for at vælge hems eller loft til kip. I hjertet af boligen finder du et stort køkken, der inviterer til hyggelige madlavningsaftner, og en stue og spisestue med loft til kip, der skaber en rummelig og luftig atmosfære. To hemse giver ekstra plads og kan nås direkte fra stuen, hvilket giver fleksible muligheder for indretning og gæsteovernatning.
Barn Houses er indrettet i en rustik stil, både indvendigt og udvendigt. Vi har integreret genbrugstræ på nogle af facaderne som et bæredygtigt valg og skabe et unikt udtryk. Indenfor er gamle bjælker synlige og vægbeklædningen er lavet af sandblæst genbrugstræ, hvilket tilfører varme og charme til huset.
Fælleshus:
Bosætter I jer her, får I mulighed for at tage del i bl.a. de fantastiske fællesfaciliteter som områdets fælleshus byder på. Fælleshuset fungerer som det pulserende centrum for Kløverparkens beboere og er designet med fokus på bæredygtighed og fleksibilitet, så det kan rumme fællesskaber i et væld af udstrækninger. Fælleshuset er helt ideelt til sociale aktiviteter, kreativ udfoldelse og daglig samvær.
Her er der tillige et rummeligt og veludstyret fælleskøkken, der egner sig perfekt til de ugentlige fællesspisninger, små og store arrangementer og festlige sammenkomster både i fælles- og privatregi.
Udearealer:
Også Kløverparkens udearealer er gennemtænkte og fællesskabende, hvor omdrejningspunktet er samvær, natur og ro. På de fælles udearealer findes en frugtlund med bl.a. bærbuske samt æble- og pæretræer. Wellness-haven tilbyder fredfyldte omgivelser med sauna, koldtvandsbad og yoga-terrasser – perfekt til afslapning og selvforkælelse i naturen.
Kløverparkens fælles gårdsplads og aftenhave samler beboere til markeder, fællesmiddage og stunder under stjernehimlen. Fra tagterrassen kan du starte morgenen med udsigt til solopgangen og et forfriskende bad under åben himmel. Søområdet og fællesarealerne omkring Kløverparken danner desuden rammen om et aktivt udeliv og muligheden for leg, sport og rekreative fællesprojekter. Her blomstrer fællesskabet i samspil med naturens rytmer.
Området:
Thorsager er et livligt samlingspunkt med byens skole og idrætshal i centrum. Beliggende kun 30 minutter fra Aarhus, Randers og E45, tilbyder byen en ideel balance mellem byliv og natur, med en nyudvidet Dagli’Brugs, letbanestation og cykelsti til Rønde. Kløverparken er omgivet af smuk natur nær Nationalpark Mols Bjerge og Kalø Slotsruin, som giver fantastiske naturoplevelser og en rig kulturhistorie. Lokalområdet byder på fællesspisninger og et aktivt foreningsliv, samt Jyllands eneste rundkirke, en af de ældste teglstensbygninger i Danmark.
Har projektet vakt jeres interesse og har I et ønske om at blive en del af dette unikke fællesskab, så tøv ikke med at kontakte John Frandsen Rønde på tlf. 88 53 51 00 eller EDC Rønde på tlf. 86 37 19 44 for en nærmere snak om projektets og jeres muligheder. De første grunde er allerede reserveret.
![Jonas Thillemann, Ejendomsmægler, MDE hos Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen i Kolind med solgt skilt.](https://www.johnfrandsen.dk/wp-content/uploads/2022/02/Jonas-T_Web_Solgt_1987x1487_nov-22-400x299.png)
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!