Mejsevej 6,
8544 Mørke
John Frandsen har nu fornøjelsen af at udbyde denne fine etplansvilla på en attraktiv adresse i Mørke.Villaens gode og veldisponerede kvadratmeter byder på i alt 4 regulære værelser, hvoraf 3 er med integrerede skabe. Villaen byder desuden på to gode badeværelser. Det ene et oprindeligt holdt i lyse og tidløse klinker. Det store badeværelse er moderniseret i 2020, så det nu fremstår flot og moderne. Køkkenet/alrummet er centralt placeret i huset og rummer plads til at hele familien kan samles om madlavningen og gode middage. Køkkenet fremstår lyst og velholdt med masser opbevaringsplads og alt i hårde hvidevarer. Fra alrummet er der direkte adgang til en stor og rummelig stue.
Fra både alrum og stue er der adgang til en stor og skøn fliseterrasse, der vender perfekt til at kunne nyde solen hele dagen. Haven er hyggeligt anlagt med endnu en fliseterrasse, fine buske og træer. Derudover er haven anlagt med græsarealer, så der er god plads til leg og boldspil – og er der behov for mere plads til leg og sportsudfoldelse, så ligger der offentlige boldbaner lige bag hækken. Her er der etableret nem adgang via havelågen bagerst i haven. På den østlige side af huset er der etableret gode parkeringsforhold. I forlængelse af fliseindkørslen er en carport, med to skure med plads til haveredskaber mv.
Villaen er godt placeret i et roligt villakvarter med kort afstand til alle Mørkes mange faciliteter – alt hvad man har behov for i hverdagen! Man er i gåafstand til skole, institution, dagligvareindkøb, byparken og letbane. Mørke ligger desuden perfekt placeret omkranset af Djurslands smukke natur med nem og kort afstand til større byer som Aarhus og Randers.
Det er værd at nævne, at der er mulighed for hurtig overtagelse da nuværende ejer har fundet en anden bolig.
Kontakt John Frandsen for en fremvisning allerede i dag på tlf. 88 53 51 00 – vi fremviser alle ugens 7 dage.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!