Rønne Alle 6,
8410 Rønde
Moderniseret familievilla med sjæl og charme
På en attraktiv adresse i Rønde tilbagetrukket fra al trafik findes denne indflytningsklare villa, der er klar til at danne rammerne om det gode familieliv for de nye ejere!
Grundstenene for villaen blev lagt helt tilbage i 1935 og siden har den været under flot forvandling til en moderne men samtidig charmerende og sjælfuld villa.
Villaens mange gode kvadratmeter fordeler sig på 2 plan med gode store leverum i stueplan og værelser på førstesalen. I stueplan bliver man budt velkommen i en stor og rummelig entré med flot og praktisk flisegulv og en stor skabsvæg med masser plads til sko og overtøj. Fra entréen er der adgang til bryggerset, der rummer gode vaske- og tørre-faciliteter. I forlængelse heraf findes et disponibelt rum, der er helt ideelt til opbevaring, hobbyer og/eller værksted.
Fra entréen er der desuden adgang til køkken/alrum, der præsenterer sig flot, lyst og moderne med et hvidt og tidløst køkken med masser skabs-, skuffe- og bordplads. Her kan man samles om madlavningen alt imens der nemt kan interageres med gæster eller hjælpes til med lektielæsningen ved spisebordet. De fine plankegulve og de charmerende sorte bjælker i loftet er flot ført videre i den store stue, der rummer plads til et stort tv-/sofaarrangement. Mellem stuen og alrummet findes den fineste indbyggede vægreol.
Villaen byder på endnu en lys stue med store hvid-sprossede dør- og vinduespartier, der skaber et helt fantastisk lys! Herfra er der udgang til en hævet sydvendt træterrasse. Villaens stueplan byder desuden på et godt badeværelse med væghængt toilet og separat brus.
Førstesalen er i 2015 etableret af nuværende ejer i et udtryk, der spiller perfekt sammen med stueetagen. Her er der nemlig også fine og lyse plankegulve, hvid-sprossede vinduer og bjælkelofter. Førstesalen byder på 3 regulære værelser og et godt badeværelse med brus og kar. Fra førstesalen er der flot vand- og landskabsudsigt.
Grunden af hyggeligt anlagt med træer og beplantning i skel, der sikrer, at man kan opholde sig helt ugeneret. Grunden byder desuden på gode græsarealer med god plads til leg og boldspil. På villaens nordside er der gode parkeringsforhold.
Beliggenheden midt i Rønde by er helt ideel – her er kort afstand til alle hverdagens fornødenheder. Man er i gåafstand til eksempelvis skole, dagtilbud, gymnasium, dagligvare- og specialbutikker. Rønde er omringet af smuk natur og ligger kun 30 minutters kørsel fra Aarhus centrum.
Har denne skønne villa vakt jeres interesse, så kontakt John Frandsen Rønde for en fremvisning på tlf. 88 53 51 00 – vi fremviser alle ugens 7 dage.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!