Gl Gramvej 71, Fruering,
8660 Skanderborg
Charmerende og yderst velholdt familievilla i FrueringVelkommen til Gl. Gramvej 71 - en yderst velholdt familievilla, der passer perfekt til børnefamilien.
Ejendommen er beliggende i skønne Fruering. I Fruering er der et stærkt lokalsamfund med et godt naboskab og en rolig atmosfære. Landsbyen er omgivet af naturskønne områder, der indbyder til gåture eller løbeture, og generelt et godt udeliv. Samtidig er beliggenheden særdeles attraktiv med cykelsti hele vejen til Skanderborg, gode busforbindelser til skoler og de omkringliggende byer samt nem adgang til både Skanderborg og Aarhus. Her får man den perfekte kombination af landsbyidyl og en central beliggenhed tæt på hverdagens mange faciliteter.
Boligen fremstår yderst velholdt med pudsede facader, der giver huset et moderne og indbydende udtryk. Indenfor bydes I velkommen i et rummeligt bryggers med vaskefaciliteter og gode opbevaringsmuligheder. Herfra fortsætter I til et lyst og stilfuldt køkken, som ligger i naturlig forbindelse med den store spisestue. Derudover rummer boligen en hyggelig tv-stue samt en separat forældreafdeling med soveværelse, walk-in-closet og eget badeværelse. På førstesalen er der en velfungerende værelsesafdeling med tre gode, regulære værelser.
Udendørs byder ejendommen på en stor indkørsel, en rummelig garage og et hyggeligt gårdmiljø, som skaber de perfekte rammer om både grillaftener og børnenes leg. Hertil kommer en velanlagt forhave samt endnu en skøn terrasse, hvor udelivet kan nydes i rolige omgivelser.
Ring på tlf. 86 52 52 86 og bestil din fremvisning.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!