Karensmindevej 19,
8260 Viby J
Regulær og flot étplansvilla på rolig adresse
Er I på udkig efter en god, gedigen startervilla? Har I samtidig et ønske om at bo tæt på skole, fritidsfaciliteter og indkøb, samt bo ganske tæt på det pulserende byliv i Aarhus? Så har vi den perfekte ejendom lige her!
Viby er et område i rivende udvikling. Her er mildest talt alt, hvad man har behov for i en travl hverdag. Uanset om du foretrækker offentlig transport, bil eller cykel, er infrastrukturen til Aarhus nem og hurtig. Boligen er perfekt placeret midt i et roligt og trygt område med skønne naboer omkring.
Selve boligen fremstår skarp og indflytningsklar. Man får 119 yderst veludnyttede kvadratmeter med leveafdeling i den ene ende og værelsesafdeling i den anden. Leveafdelingen består af en stor stue med plads til både spise- og tv-afdeling. Store vinduespartier sikrer et skønt lysindfald og et dejligt kig til den skønne have. Der er desuden direkte adgang til terrasse og have. Derudover er der et dejligt lyst køkken. Hvis man er til køkken-alrum, kan man med fordel åbne op.
Den anden ende byder på gæstetoilet, badeværelse, soveværelse og to fine børneværelser. Haven er opvokset, lukket og privat og indbyder til grill og hyggelige stunder.
Slutteligt er der en god garage med el-port, der kan benyttes til parkering eller diverse hobbyprojekter.
Ring og bestil din fremvisning på tlf. 86 52 52 86 – Vi ses!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!