Søbakken 25, Stilling,
8660 Skanderborg
Er du på udkig efter en udsigt, der hører til sjældenhederne, og som har masser af "wauw-effekt"? Så kan John Frandsen nu præsentere et sjældent udbudt rækkehus i første række på Søbakken.Huset er gennemrenoveret, hvor blandt andet nye vinduer, døre og stort vinduesparti mod søen fra 2023 kan nævnes. Nyt, flot køkken med ovenlysvindue fra 2016, samt et nyistandsat badeværelse. Søbakken 25 er en bolig, der ikke kan beskrives – den skal opleves!
Du bosætter dig i gå- eller cykelafstand til alle Stillings mange tilbud, herunder blandt andet indkøbsmuligheder, skole, hal, fitnesscenter og institutioner. Den smukke omkringliggende natur byder på både skov, sø og grønne arealer. Netop naturen er noget af det, der kendetegner området.
Har du din daglige gang i Aarhus eller de omkringliggende større byer, så giver det også god mening at kigge nærmere på denne bolig. Infrastrukturen i både nord-, syd- og vestgående retning er helt i top.
En flot flisebelagt gårdhave møder dig, inden du når indgangen. Her er plads til både havemøbler og loungesæt.
Inde i boligen bliver du først og fremmest mødt af entréen. Herfra er der adgang til det store leverum bestående af køkken og stor opholdsstue. Der er store vinduespartier og naturligvis en terrassedør med direkte udgang til den store altan. Udsigten fra altanen eliminerer enhver stressfaktor efter en travl dag! Du kigger nemlig ud over byens tage og Stilling Sø. Derudover er der badeværelse og soveværelse.
Underetagen byder på to fine og regulære værelser, toilet og baggang/bryggers. Herfra er der adgang til endnu en terrasse med udsigt.
Hvis man er til vandaktiviteter, er der desuden mulighed for at tilkøbe 2 opbevaringspladser til kajak/paddleboard på fællesarealet ved søen.
Slutteligt er her et praktisk udhus og en tilhørende carport. Velkommen til!
Ring på tlf. 86 52 52 86 – Vi står klar til at fremvise for dig!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!