Dalsvinget 5, Vrold,
8660 Skanderborg
Flot og komplet indflytningsklar udsigtsperle
Ønsker du ikke at gå på kompromis med hverken bolig eller beliggenhed? Så har vi den helt rigtige ejendom til salg.
Boligen ligger i gå-/cykelafstand til alle hverdagens fornødenheder. Her kan bl.a. nævnes Skanderborg midtby, smuk natur, skoler, institutioner og indkøb. Ejendommen er også fantastisk placeret i forhold til motorvejsnettet. Arbejder du f.eks. i Aarhus, er det nemt og yderst hurtigt at komme dertil. Foretrækker du i stedet toget, tager turen fra Skanderborg station til Aarhus station blot 12 minutter.
Selve boligen er blevet opdateret med flotte, tidløse materialer.
Det store køkken-alrum og stue er husets hjerte. Her kommer det store gavlvinduesparti virkelig til sinret. Du får en malerisk udsigt, der ikke skal beskrives, men opleves. Sælger har bl.a. fået skiftet køkkenet.
Den anden afdeling er værelsesafdelingen med et godt forældresoveværelse og to regulære børneværelser. Flot lyst badeværelse med både spabad og brusekabine. Slutteligt er der et praktisk separat bryggers og en glimrende entré.
Udvendigt har sælger virkelig været i gang. Flisebelægningen omkring huset er i en kaliber for sig. Udearealerne fungerer nærmest som ekstra kvadratmeter, når solen skinner. Her er masser af kroge og hjørner samt flere havemøbelsæt, cafésætog bænke. Der er ligeledes masser af plads til, at børnene kan lege, løbe på løbehjul og lignende.
Grunden er niveaudelt, hvorfor der er trapper ned til et fint græsstykke.
Godt udhus, der i dag fungerer som hobbyværksted, samt gode parkerings faciliteter.
Ring på tlf. 86 52 52 86 – vi står klar til at fremvise for dig.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!