Ovenvande 12,
8660 Skanderborg
Flot og komplet indflytningsklar stuelejlighed i Ovenvande
Ønsker du en flot og gennemtænkt lejlighed, med en yderst attraktiv beliggenhed i Skanderborg?
Så skal du kigge nærmere på Ovenvande 12.
Boligen er en stuelejlighed, hvilket betyder, at du undgår trapper og elevator. Derudover får du din egen skønne flisebelagte terrasse, som indbyder til blomsterkrukker, grillaftener og dejlige stunder. Går du ud af terrassedøren, har du kort efter den smukkeste udsigt over Lillesø, og total ro til fordybelse.
Ud over den attraktive og centrale beliggenhed, er der inkluderet egen privat parkeringsplads nær hoveddøren. Skanderborgs smukke centrum og natur, ligger inden for kort gåafstand hvor du finder hvad du har brug for. Lejligheden er nem at holde og rengøre i det daglige, netop som det forventes af så morderne et byggeri, hvor der er lagt an på, at alt skal være så vedligeholdelsesfrit som overhovedet muligt.
Har du din daglige gang i Aarhus, er infrastrukturen fabelagtig. Togturen fra Skanderborg til Aarhus tager blot 12 minutter, ligesom motorvejsnettet ubesværet og hurtigt fører dig i alle retninger.
Selve lejligheden har en god og gennemtænkt planløsning, helt uden spildplads, som byder på entre` med rummeligt skydedørsskab som bl.a. huser vaskemaskine og tørretumbler, samt køkken/alrum/stue i åben forbindelse. Desuden et smagfuldt badeværelse og soveværelse – også her med et rummeligt skydedørsskab i hele rummets bredde, samt mulighed for en lille kontor- og hjemmearbejdsplads. Fra opholdsrummet har du udgang til terrassen, og et godt isoleret skur til opbevaring.
Ring på tlf. 86 52 52 86 – Vi ser frem til at fremvise denne perle for dig.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!