Møllevangen 19,
8382 Hinnerup
Velkommen til Møllevangen 19! Her bliver I præsenteret for denne 60'er villa, som ligger på en tryg beliggenhed i Hinnerup. Når I kommer kørende ned ad vejen, og ankommer til nr. 19, bliver I mødt af denne skønne gule murstensvilla. Boligen repræsenterer sig rigtig godt fra start. Bilen kan I holde parkeret i carporten, hvorfra I kan træde videre ind i boligen. Det første der møder jer indendørs er en rummelig entré, hvor der er god skabsplads til opbevaring af jakker og sko. Videre ned ad entréen finder I to værelser, et stort soveværelse med skabsplads, samt husets badeværelse med badekar. Endvidere finder I køkkenet. Køkkenet er af ældre dato, men ganske velholdt. I køkkenet har I desuden plads til en mindre spisekrog. I kan tilgå stuen via døren ude i entréen eller via døren i køkkenet. Stuen har en god og rummelig størrelse, hvor der er plads til både spise- og stueafdeling. Fra stuen kan I åben døren op og træde ud på den overdækkede terrasse. Her kan I nyde solrige sommerdage. Udover en skøn overdækket terrasse finder I også en dejlig have, hvor der er rig mulighed for leg, hygge og boldspil for både børn og voksne. Har I derimod grønne fingre, så er her også god plads til at udfolde sig kreativt, og skabe egen lille paradishave. Med en placering på lukket villavej tæt på natur, har I her rig mulighed for at nyde tilværelsen i fred og ro. Samtidigt ligger boligen også bekvemmeligt for den travle familie med både skole og dagsinstitutioner placeret indenfor kort afstand. Samtidigt har man ikke længere end 5 minutters kørsel ind til bl.a. indkøb samt Hinnerup station, herfra I kan nå ind til Aarhus Centrum med tog på under 20 minutter. Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!