Grønhøjvej 6C, Søften,
8382 Hinnerup
Det bliver på en helt central Søften-adresse, at I finder jeres næste boligkapitel. I skal nemlig sætte kurs mod Grønhøjvej 6C, som ligger midt i byen, hvor I kommer til at bo med gåafstand til både indkøb, forsamlingshus, grønne områder, skole, offentlig transport samt idræts- og kulturcentret. Derudover har I kort vej til butikslivet i Hinnerup, og der er ikke mere end 15 minutter til det inderste Aarhus. På den attraktive adresse bydes I velkommen af et pænt og velholdt rækkehus. Huset præsenterer sig med en klassisk rødstensfacade. Fra forhaven træder I direkte indenfor til 96 veludnyttede kvadratmeter fordelt over to etager med en fin planløsning, og boligen giver plads til såvel singlen som parret. Turen starter i en nydelig entré, der er udstyret med både vaskefaciliteter og opbevaringsmuligheder, og samtidig leder en trappe jer op til førstesalen. Her møder I allerførst et dejligt stuemiljø, hvor dagslyset strømmer ind gennem store tagvinduer. Hvis behovet opstår, kan stuen nemt forvandles til et værelse, der kan supplere det eksisterende værelse her på førstesalen. Her får I et skønt soveværelse med tilhørende walk-in-closet. Tager I trappen nedenunder, står stueetagen klar med flere gode oplevelser. Entréen giver bl.a. adgang til et rummeligt badeværelse med bruseniche, og derudover finder I også et ekstra værelse, der udgør et oplagt kontor eller børneværelse. Til slut fuldendes boligen af et nydeligt køkken, der støder op til endnu et stuemiljø, og sidst nævnte giver jer direkte adgang til nogle lækre bonuskvadratmeter i form af en solrig udestue. Her får I et ekstra opholdsrum midt mellem inde- og udelivet, og udestuen giver jer et oplagt spot til eftermiddagskaffen, som kan nydes med fri udsigt til baghaven - sidste stop på rundturen! Den flisebelagte baghave vender mod de mange soltimer i syd, og den bliver nem at holde, så der er god tid til at nyde sommervejret på terrassen. Velkommen hjem! Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!