Frydenstrand 20, Mou,
9280 Storvorde
FRYDENSTRAND 20 – IDYLLISK PERLE TÆT PÅ LIMFJORDENDrømmer du om det perfekte sommerhus, hvor ro, natur og livsnyderi går hånd i hånd? Så kig nærmere på Frydenstrand 20 – en skøn oase med masser af sjæl, charme og plads til både afslapning og samvær.
Her får du et fantastisk sommerhus på 82 velindrettede m², hvor hver en kvadratmeter er udnyttet optimalt. Du bydes velkommen i et praktisk bryggers med plads til både vaskemaskine og tørretumbler – en luksus, når ferielivet skal være let og bekvemt. Herfra træder du ind i det lyse køkken, som ligger i åben forbindelse med spisestuen – husets hjerterum, hvor familie og venner kan samles omkring mad, grin og gode minder.
Den rummelige stue emmer af hygge og afslapning – ideel til hygge, spil, gode samtaler eller en god bog i sofaen. Sommerhuset byder også på et stort soveværelse, et pænt badeværelse med brus og toilet samt et ekstra disponibelt rum, som kan bruges som depot.
Den gode planløsning giver rig mulighed for at etablere endnu et værelse, og som prikken over i’et får du også et hyggeligt anneks – perfekt til overnattende gæster.
Udendørs venter en sand sommerdrøm: en stor, solrig terrasse, hvor du kan nyde alt fra stille morgener med fuglesang til festlige grillaftener i solnedgangen. Den 2.580 m² store grund er en grøn oase fyldt med charmerende kroge og stemningsfulde omgivelser – blandt andet en idyllisk terrasse ved en lille, anlagt sø. Hertil kommer flere gode udhuse med plads til både hobby, opbevaring eller værksted - her er plads til det hele! Derudover, får man en skøn køkkenhave og frugttræer. Som bonus, er der også en carport med tilhørende skur.
Beliggenheden? Den er lige i øjet! Sommerhuset ligger i det fredelige og naturskønne område Skellet – få minutter fra Limfjorden og tæt på Mou, hvor du finder dagligvarebutik og et hyggeligt lokalmiljø. Man er også tæt på Lille Vildmose, hvor I kan være heldige at se elge. Og vil du til byen, er Aalborg kun en halv times kørsel væk.
Kort sagt: Et unikt og indbydende sommerhus med masser af muligheder, plads og sjæl – klar til at danne rammen om dine bedste ferieminder.
Tøv ikke – ring allerede i dag og book en fremvisning. Dette sted skal opleves!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!