Kærsholmvej 36, Mou,
9280 Storvorde
CHARMERENDE OG MULIGHEDSRIGE VILLAER BELLIGGENDE PÅ EN STOR GRUNDVelkommen til disse charmerende villaer beliggende på en stor og rummelig grund på hele 7.790 m².
Den første villa strækker sig over to plan og udgør 177 m², og byder på moderne bekvemmeligheder og charmerende detaljer. Når du ankommer, mødes du af en bred indkørsel, der giver god plads til parkering. I træder ind i en rummelig entré med masser af opbevaringsplads og mulighed for at få overtøjet af. Videre inde i hjemmet kommer du til den lyse og indbydende stue, hvor der er masser af plads til at samle hele familien. Køkkenet ligger i forlængelse af stuen og er udstyret med tidløse materialer, som skaber en harmonisk og funktionel atmosfære.
Op ad trappen til 1. sal møder du et stort, åbent rum med et imponerende gulv-til-loft-vindue, som bringer masser af lys ind og skaber en fantastisk stemning. Her har du mulighed for at etablere et ekstra opholdsrum, kontor eller hobbyområde – mulighederne er mange. Boligen byder desuden på to gode værelser og et rummeligt badeværelse.
Men det stopper ikke her!
Denne ejendom rummer også en separat bolig på 151 m² fordelt på to etager – ideel til enten en stor familie, som ønsker at bo tæt, men stadig have privatliv, eller som en potentiel lejebolig, hvis du ønsker at generere lejeindtægter.
Den separate bolig byder på et åbent køkken, der er forbundet med stuen, hvor der er rigeligt med plads til både spiseområde og opholdsafdeling. De store vinduespartier slipper masser af naturligt lys ind og giver samtidig udgang til en skøn flisebelagt terrasse. Boligen rummer to værelser og et stort badeværelse.
Ejendommens store grund giver både mulighed for at nyde naturen og den private atmosfære, samtidig med at du er tæt på Mou by, hvor du finder dagligvare butikker, skole og andre nødvendige faciliteter. Derudover følger der udhuse med ejendommen på i alt 453 m², som åbner op for mange muligheder –uanset om du har en hobby, der kræver plads, eller ønsker at bruge det som opbevaringsrum.
Kærsholmvej 36 er en sjælden mulighed for at erhverve sig en villa med masser af charme og muligheder– uanset om du ønsker plads til en stor familie, flere generationer eller en investering med lejeindtægter.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!