Doggerbanken 12, Egense,
9280 Storvorde
Velkommen til dette smukke og gennemrenoverede sommerhus beliggende i naturrige Egense, blot en kort køretur fra Aalborg på 30-35 minutter i bil. Sommerhuset er på 69 m² og er blevet moderniseret i slutningen af 2023 og starten af 2024. Det emmer af stil, hygge og duften af nyt træ – perfekt for dig, der drømmer om et fredfyldt fristed.Når du træder ind i entréen, møder du straks det moderne, nyrenoverede badeværelse på højre hånd. Badeværelset er lyst og stilrent, og udstråler enkelhed og elegance. På venstre hånd finder du et rummeligt soveværelse, og videre inde i huset møder du endnu et rummeligt soveværelse samt et mindre værelse, som er ideelt indrettet med køjesenge – perfekt til børn eller gæster.Husets hjerte er det åbne køkken-alrum, der blev fuldstændig renoveret. Det indbydende køkken er designet i en moderne stil og åbner op til en rummelig stue, hvor der er plads til både afslapning og gode måltider omkring spisebordet. Stuen er indrettet med en hyggelig brændeovn, som sikrer en skøn atmosfære på kølige aftener. Fra stuen har du direkte adgang til den store terrasse, hvor du kan nyde sommeraftener med grill og afslapning i rolige omgivelser.Grunden er på hele 1.320 m², og du får også et praktisk skur på 16 m² til opbevaring af cykler, havemøbler og redskaber.EgenseBeliggenheden i Egense giver dig kort afstand til Limfjorden og den smukke natur i området, herunder Lille Vildmosecentret, hvor du kan opleve Danmarks unikke natur og måske endda spotte en elg. Dette sommerhus er en sjælden perle, der giver dig ro, natur og et moderne hjem i ét.Lyder dette sommerhus som noget for dig? Så skal du altså ikke tøve med at ringe på 9832 6199 - Bestil en fremvisning, dette sommerhus skal opleves! Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!