Sletterhagevej 45A, Ørby,
8420 Knebel
Liebhaveri: Klassisk 60'er-fritidshus i naturskønne omgivelser og bjergtagende udsigt!Helgenæs er noget helt specielt, for med det kuperede landskab, de smukke kyststrækninger og vidstrakte udsigter, danner halvøen de mest fantastiske rammer til en rolig og afslappende ferie. Og lige her, med kun ca. 400 m. til vandet ligger dette klassiske 60’er-fritidshus og troner højt i landskabet. Den høje placering skaber en helt fantastisk udsigt til områdets rige dyreliv, trækronerne, søen og ikke mindst Aarhus Bugten. Huset er beliggende på en over 4000 m2 stor grund, der med sin kuperede og naturlige form falder smuk ind i den natur som kendetegner Helgenæs.
Fritidshuset præsenterer sig flot, velholdt og autentisk med detaljer og et udtryk med det allerbedste fra sin byggetid. Her er flotte gamle fyrtræsgulve, sorte bjælker i loftet, træbeklædte vægge – for ikke at nævne husets flade tag, den gule murstensskorsten og den udvendige sorte træbeklædning. Huset er desuden gennem tiden blevet moderniseret på smukkeste vis, så huset er funktionelt i nutiden, men fortsat med sit originale og hyggelige udtryk. Det er værd af nævne, at nuværende ejer har klargjort til, at der let kan etableres endnu et badeværelse og værelse.
Huset byder på hele 3 værelser, et godt og moderne badeværelse med separat brus. Derudover byder huset på et fantastisk samlingspunkt for hele familien, hvor man kun kan blive helt betaget af den smukke panoramaudsigt over landskab og havet. Her er der både køkken, spisestue og sofaområde i ét. Køkkenet præsenterer sig flot med hvide og tidløse låger og masser skabs- og bordplads, så hele familien kan samles om madlavningen. Man er samtidig i åben forbindelse med spiseområdet, hvor de store vinduespartier inviterer lyset og den smukke natur med indenfor. Rummet afsluttes hyggeligt i en vinkel, der skaber plads til hyggelige aftenstunder i sofaen med brætspil alt imens man kan nyde brændeovnens varme og knitrende lyd.
Helgenæs, og også særligt Sletterhagevej 45A, er noget helt specielt! Her er rig mulighed for at nyde og dyrke den skønne natur. Man kan nyde de daglige besøg på grunden fra bl.a. rådyr og egern, man kan fiske i den foranliggende sø, hvor der bl.a. er karper, stør og ål og derudover er området ideelt til skønne gåture i bakke og dal. Helgenæs er så tæt på en ø, som en halvø kan komme. Her er 27 km kystlinje, utrolig varieret fra høje skredklinter med centraleuropæiske steppearter og digesvaler, til skumsprøjtende rullestensstrande med is-transporterede sten fra hele Skandinavien og ind i mellem badeegnede sandstrande. Djursland byder på mange spændende attraktioner. Her iblandt Djurs Sommerland, Ree Park, Kalø Slotsruin og Ebeltoft by som med sine vidunderlige gader, gamle byhuse og lækre restauranter opleves som en ægte ferieby.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!