Lergraven 31, Vrinners,
8420 Knebel
Håndværkertilbud med god beliggenhedMidt i sommerhusområdet ved Vrinners Strand, med under 200 m. til den børnevenlige badestrand ved Kalø Vig, er dette sommerhus velbeliggende. Her er man placeret i 3. række til vandet på en plan naturgrund, der pt. er godt tilgroet, men hvor mulighederne er uanede
Med en beliggenhed så tæt på vandet, kan man ikke undgå, at havet bliver en del af ferien, når det er så nemt med en skøn dukkert, en fisketur, en tur på paddleboardet eller i kajakken, og er der noget, der er skønnere end det om sommeren..?
Huset er opført i 1982 og trænger generelt til en kærlig hånd. Har du mod på at tage arbejdstøjet på, smøge ærmerne op, og give huset en ordentlig omgang, så er det her et virkelig godt tilbud!
Huset byder på 64 kvm og rummer bl.a. en stue med brændeovn, et køkken-alrum, et badeværelse med brus, et kammer og et soveværelse.
Vrinners er en landsby beliggende midt i den storslåede natur på Mols på kanten af Nationalpark Mols Bjerge. Her er det muligt at handle, og sommerhusområdets grundejerforening melder om et fantastisk fællesskab med arrangementer i massevis, hyggelig stemning og godt naboskab.
Vrinners Strand er god til børn, ligger dejlig lunt – og så kan den byde på en helt ny ø, som naturen har bygget på de seneste 80 år. Bådfolket kan glæde sig over læ og smukke landskaber, lystfiskerne har særligt gode muligheder om vinteren. Naturen er storslået, og i vintermånederne kan man være heldig at få en stor ørred på krogen.
Djursland byder desuden på mange spændende attraktioner for både store og små. Alt fra en god tur i National Park Mols Bjerge, en hel dag i Djurs Sommerland, Ree Park, Kattegatcentreret, Skandinavisk Dyrepark. Det er også hyggeligt med en shoppetur og god mad i Ebeltofts charmerende gader - og så er der under en times kørsel til Aarhus C - rigtig god ferie!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!