Nøddevej 7, Fuglslev,
8400 Ebeltoft
En helt særlig ferieoaseNordøst for den fredede Stubbe Sø og blot 12 km fra den charmerende kystby Ebeltoft ligger sommerhusområdet, Fuglslev. Beliggende for enden af en lukket stikvej, finder du dette yderst velholdte fritidshus, der fremtræder i en stand, hvor der ikke kan sættes en finger på noget. Huset er en ferieoase, hvor både hus og have er passet, hvilket tydeligt ses i den indbydende atmosfære og den flotte finish.
Fritidshuset er indrettet med fokus på komfort og funktionalitet og indeholder en lys entré, tre velindrettede værelser med indbyggede skabe, hvor hele familien eller gæster kan finde sig til rette, samt et lyst badeværelse indrettet med skabsplads og hjørnebruser.
Husets hjerte er det åbne køkken-alrum, hvor funktionalitet og hygge går hånd i hånd. Køkkenet, der er holdt i lyse træfarver, har integreret emhætte i loftet, hvilket giver et rent og stilfuldt udtryk og ikke generer udsynet ud i rummet. I stuen skaber brændeovnen og varmepumpen en behagelig temperatur året rundt, mens store vinduespartier giver et fantastisk lysindfald og en smuk udsigt til den grønne have. Fra stuen er der direkte adgang til en solrig udestue, som forlænger sommeren og skaber en naturlig overgang mellem inde- og udeliv.
En have i perfekt harmoni med naturen
Udenfor fortsætter idyllen med en skønt anlagt have, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Den store, velplejede græsplæne forenes med et areal der er med Vild Med Vilje. Fliseterrassen, der elegant omkranser huset, er anlagt med flotte buer og mønstre, og indbyder til hyggelige stunder i solen. Uanset om du nyder morgenkaffen i ro og mag eller grillaftener med familien, er dette en have, der giver mulighed for at nyde naturen i fulde drag.
Derudover findes et praktisk udhus samt et brændeskur, der understøtter ejendommens funktionelle og velholdte udtryk.
Sommerhusområdet Fuglslev ligger velplaceret mellem Ebeltoft og Grenå, og er et naturskønt område med rig mulighed for mange spændende ture på gåben, i løb eller på cykel. Til mountainbiker´s findes et stort areal til fri kørsel. Fuglslev byder desuden på hyggelige snoede stier, smukke skovsøer og masser af vildt. Ree Park er lige rundt om hjørnet og der er gode indkøbsmuligheder i Tirstrup samt kort afstand ind til Ebeltofts gamle købstad. Spiller I padel, er det muligt at leje baner både i Tirstrup og i Ebeltoft. Djurslands smukke natur, gode strande og mange attraktioner, som f.eks. Djurs Sommerland og Kattegatcentret, ligger i kort afstand fra huset, så familien kan sikre sig, at ferien aldrig bliver kedelig!
![Ejendomsmægler Troels Gravgaard solgt skilt](https://www.johnfrandsen.dk/wp-content/uploads/2022/02/Troels-G_Web_Solgt_1987x1487-400x299.png)
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!