Højvej 5, Skellerup,
8420 Knebel
Eksklusiv villa med enestående panoramaudsigt over Knebel Vig
Denne unikke ejendom fra 2010 er indbegrebet af moderne boligkomfort kombineret med en spektakulær beliggenhed. Med et grundareal på 1.314 m² samt et boligareal på 197 m² - fordelt på et hovedhus på 149 m² og et helårsanneks på 48 m², tilbyder denne villa både rummelighed og stil i hjertet af Mols’ naturskønne omgivelser.
Boligen er indrettet med fokus på lys, funktionalitet og kvalitet. De store panoramavinduer i opholdsrummene trækker Knebel Vig helt ind i stuen og skaber en unik forbindelse mellem inde- og udelivet. De åbne rumplaner gør hjemmet ideelt til dagligdagsliv hvor de gennemførte kvalitetsmaterialer giver boligen et eksklusivt præg.
Køkkenet, der er stilrent indrettet med tilsvarende moderne hårde hvidevarer, fungerer som boligens hjerte. Spisepladsen er placeret foran de store vinduer, så udsigten altid inviteres med til bords, og brændeovnen i rummet supplerer med varme og hygge på de kølige aftener. Opholdsstuen har ligeledes en helt ekstraordinær udsigt, og herfra er der tilmed udgang til den store vestvendte terrasse.
Boligen byder på en børneafdeling, der rummer to værelser og et badeværelse. Derudover er her et praktisk bryggers, og yderligere to værelser. Det store værelse har eget walk-in closet og badeværelse med brus og kar.
Det tilhørende anneks giver muligheder for forskellige former for anvendelse. Det kunne f.eks. være oplagt at bo to generationer, til gæsteindkvartering, eller måske kombinere bolig og erhverv. Annekset rummer et stort køkken-alrum, soveværelse samt badeværelse med brus.
Udendørs er ejendommen omgivet af en have, der er anlagt med flere solrige terrasser. Her kan du nyde udsigten over vigen, eller invitere venner og familie til en hyggelig grillaften i det fri. Den rummelige carport på 30 m² beskytter køretøjet.
Villaen er beliggende i Knebelbro og med en placering på Højvej, er du garanteret en af de bedste udsigter i området. Knebelbro er en lille landsby du møder, når du kommer kørende langs Knebel Vig. Knebel ligger kun få km. herfra, og her finder du både skole, indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter m.m. Jolle- og bådehavnen i Knebelbro sætter naturoplevelser, afslapning og hygge i højsædet og et igangværende projekt "Det Blå Torv" står færdigt, vil det bringe betydelige forbedringer til havnen. Projektet inkluderer et nyt havnehus, et opgraderet facilitetshus, et foreningsskur med værkstedsfaciliteter, en ny vandsportsrampe, badebroer og et udsigtspunkt ved enden af den gamle mole.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!